Indhold er hentet
Digital Post til din virksomhed
Når du har en virksomhed med CVR-nummer, er virksomhedens Digital Post automatisk oprettet. Du har pligt til at modtage og læse Digital Post fra offentlige myndigheder, fx orientering om frister og besked om for meget eller for lidt betalt skat. Få vejledning til, hvordan du får adgang til din virksomheds Digital Post.
Indhold er hentet
Offentlige myndigheder sender Digital Post til din virksomhed. Derfor er det et krav, at du holder øje med og læser den post, som offentlige myndigheder sender til virksomhedens Digital Post.
Vær opmærksom på, at der stadig - i enkelte tilfælde - kommer post fra offentlige myndigheder, som ikke sendes digitalt. Derfor skal du også tjekke din fysiske post.
Retsvirkningen for posten er ens, uanset om du modtager post fra myndighederne som Digital Post eller som papirbrev.
Log på Digital Post med dit private MitID eller med MitID Erhverv
Du kan logge på Digital Post med dit private MitID på både Virk og i Digital Post-appen, hvis du kan tegne virksomheden alene.
Tjek, om du kan bruge dit private MitID
Hvis du ikke kan bruge dit private MitID til din virksomhed, skal du anvende MitID Erhverv til at logge på Digital Post på Virk.
For at logge på og fx læse virksomhedens Digital Post, skal din MitID Erhverv profil have tildelt rettigheder til dette. Det foregår i Rettighedsportalen til Digital Post.
Sådan får du Digital Post fra offentlige myndigheder
Digital Post bliver automatisk oprettet, når din virksomhed får et CVR-nummer
Indhold er hentet
På Virk og i Digital Post-appen, som er de to offentlige løsninger, kan du læse Digital Post, som er sendt til din virksomhed fra offentlige myndigheder. For de fleste myndigheder kan du også besvare posten og sende ny post til dem.
Læs og besvar virksomhedens Digital Post på Virk
Indhold er hentet
Du logger på Virk med dit private MitID eller med MitID Erhverv.
Læs og besvar virksomhedens Digital Post i Digital Post-appen
Indhold er hentet
Du logger på Digital Post-appen med dit private MitID.
Appen giver en særlig fordel for dig som er virksomhedsejer i den lille og mellemstore virksomhed, fordi du i appen med få klik kan skifte mellem din egen private indbakke og virksomhedens indbakke.
Du kan også benytte to løsninger, som tilbydes af private udbydere
Indhold er hentet
Hvis du benytter de private løsninger, som er e-Boks og mit.dk, kan du både læse post fra offentlige myndigheder og fra andre virksomheder. Læs mere om de private løsninger herunder.
Indhold er hentet
Private platforme til visning af Digital Post: e-Boks og mit.dk
På de private platforme, som er e-Boks og mit.dk, har virksomheder - udover korrespondance med myndigheder - også mulighed for at udveksle post med andre virksomheder. Det er gratis, hvis din virksomhed kun ønsker at modtage post fra andre virksomheder, men for at kunne sende post selv, bliver virksomheden nødt til at benytte en betalt version.
Kan min virksomhed blive fritaget fra Digital Post?
Din virksomhed kan kun i ganske særlige tilfælde blive fritaget fra Digital Post. Det kan fx være, når virksomheden ikke kan få den nødvendige internetforbindelse, eller når virksomhedsejer er handicappet eller i fængsel, og ingen andre i virksomheden kan administrere virksomhedens Digital Post.
Indhold er hentet
Har du brug for hjælp?
Så kontakt Digital Post-supporten via telefon eller kontaktformular
Telefon: 33 98 00 30
Mandag-fredag kl. 08:00-20:00
Weekend og helligdage kl. 10:00-16:00
Kontaktformular
Henvend dig skriftligt via kontaktformularen