Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

Digital Waste Tracker - Nye metoder til bedre affaldssortering og genanvendelse i byggeriet

Et nyt innovationssamarbejde udvikler og tester Digital Waste Tracker – en digital løsning, der gør affaldssortering på byggepladsen mere overskuelig og dokumenterbar. Med AI, QR-sporing og realtidsdata skal løsningen løfte genanvendelsen, sikre compliance og skabe bedre vaner i hverdagen.

Indhold er hentet

Hvad er udfordringen?

Bygge- og anlægsbranchen står for 40 % af alt affald i Danmark, men kun 30 % genanvendes. Samtidig er mængden af byggeaffald steget med 61 % siden 2011. Nye krav fra Miljøstyrelsen og affaldsbekendtgørelsen skærper branchens ansvar for sortering og genanvendelse. Udfordringen er, at affaldshåndtering på byggepladser ofte er uoverskuelig og ulogisk, og der mangler digitale værktøjer, der kan sikre dokumentation, sporing og  nødvendige adfærdsændringer, herunder overholdelse af lovgivningen.

Hvilke resultater og leverancer forventes?

Innovationssamarbejdet udvikler og tester Digital Waste Tracker (DWT) – en digital løsning til sporing og dokumentation af byggepladsaffald. Centrale leverancer:

  • Teknologisk løsning: AI-billedgenkendelse, QR-baseret sporing og realtidsdata til affaldssortering.
  • Compliance-understøttelse: Automatiske alerts og integration med kommunale tilsynsprocesser.
  • Praktisk afprøvning: Test af DWT på byggepladser med A/B-split test for at dokumentere effekt på sorteringsgrad, genanvendelse og CO₂e-reduktion. Samtidig fokus på nødvendige adfærdsændringer i forbindelse med affaldssortering.
  • Best practice: Udvikling af retningslinjer for virksomheder og myndigheder, der gør affaldshåndtering mere effektiv og mindre ressourcekrævende.

Partnere i samarbejdet

Støttet af: