Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Event

DRIVE Sjælland – Gratis iværksætterforløb for mennesker med ADHD

Har du en idé, du gerne vil føre ud i livet? Drømmer du om at starte egen virksomhed? Eller er du nysgerrig på, om iværksætteri kunne være den rette vej for dig? Så er DRIVE Sjælland måske det næste skridt.

31. aug. - 19. okt. 2026

Online + 3 fysiske møder

Farimagsvej 65

4700 Næstved

Pris:

Gratis

Indhold er hentet

DRIVE er et gratis iværksætterforløb for mennesker med ADHD eller ADHD-lignende træk, der ønsker at udvikle en forretningsidé, afprøve iværksætterlivet og skabe deres egen vej ind på arbejdsmarkedet. Forløbet er udviklet med afsæt i den måde mange mennesker med ADHD lærer, tænker og arbejder på. Bag forløbet står Danske Iværksættere, ADHD-foreningen, Tietgen-Fonden blandt andet i samarbejde med Næstved Erhverv.

Indhold er hentet

8 ugers online iværksætterkursus

DRIVE Sjælland består af otte online moduler, som du gennemfører i dit eget tempo. Hvert modul indeholder podcasts, korte videoer og praktiske øvelser, der hjælper dig med at arbejde videre med din idé uge for uge.

Du arbejder blandt andet med:

  • Iværksætter på din måde
  • Fra idé til handling
  • Find fokus og læg en plan
  • Produktivitet med AI
  • Få økonomisk overblik
  • Intro til markedsføring
  • Langsigtet strategi
  • Håndtering af iværksætterlivet

Undervejs deltager du desuden i tre netværksmøder på Sjælland, hvor du møder andre deltagere, får sparring og arbejder videre med dine idéer i praksis.

Indhold er hentet

Hvad får du ud af forløbet?

Som deltager får du adgang til et læringsforløb, der kombinerer iværksætterviden med konkrete værktøjer til struktur, planlægning og personlig udvikling.

Du får blandt andet:

  • Viden om, hvordan du starter og udvikler en virksomhed
  • Hjælp til at omsætte idéer til handling
  • Metoder til at skabe fokus og struktur
  • Introduktion til markedsføring og synlighed
  • Grundlæggende økonomisk forståelse
  • Inspiration til at bruge AI som produktivitetsværktøj
  • Sparring fra erfarne undervisere og iværksættere
  • Adgang til et fællesskab af ligesindede deltagere

Forløbet er gratis og finansieret af Tietgenfonden, men der er et begrænset antal pladser.