Energiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram (EUDP)
Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) yder tilskud til virksomhedsdrevet udvikling og demonstration af ny energiteknologi, som fremmer den grønne omstilling.
Pris:
Gratis
Indhold er hentet
EUDP støtter primært udviklings- og demonstrationsprojekter. Det er væsentligt, at projektet er beskrevet i relation til ”state-of-the-art” for teknologien, og at projektets kommercielle perspektiver bliver klarlagt, idet EUDP lægger vægt på at støtte udvikling af teknologier, der kan føre til markedsmæssig udbredelse og gerne globalt.
EUDP ønsker særligt at tilskynde til at udvikle demonstrationsprojekter og projekter, der rækker helt frem til markedet, herunder om nødvendigt projekter, hvori der indgår flere trin af teknologiens udvikling og demonstration for at nå dertil. Sådanne projekter kan ofte karakteriseres ved en bredere og mere omfattende aktørkreds, større budget og et længere tidsforløb.
Projekter kan søges af både små, mellemstore og store virksomheder, også i samarbejde med universiteter og GTS’er. I sådanne samarbejdsprojekter ønsker EUDP, at projekterne er forankret hos de deltagende virksomheder for at sikre en efterfølgende kommercialisering.