Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Event

Er din use-case klar til 5G? Teknologi, muligheder og næste skridt (AAU)

DigitalLead og FORCE Technology inviterer dig til en inspirerende workshop om 5G og den teknologi, der kan være med til at realisere dine use-cases. Allerede i dag anvendes 5G til både kommercielle og militære formål, og hvis I har kunder inden for energisektoren, logistik og havne er denne workshop særligt relevant for jer.

14. april 2026, kl. 08:30 - 16:00

Tilmeldingsfrist

7. april 2026, kl. 12:00

NOVI

Niels Jernes Vej 10

9220 Aalborg Øst

Pris:

800,-

for medlemmer (ekskl. moms)

1.000,-

for ikke-medlemmer (ekskl. moms)

Indhold er hentet

DigitalLead og FORCE Technology inviterer dig til en inspirerende workshop om 5G og den teknologi, der kan være med til at realisere dine use-cases. Allerede i dag anvendes 5G til både kommercielle og militære formål, og hvis I har kunder inden for energisektoren, logistik og havne er denne workshop særligt relevant for jer

Workshoppen tager udgangspunkt i konkrete use-cases, hvor 5G Stand Alone allerede skaber kommerciel værdi – både i offentlige og private netværk. 5G-teknologien understøtter både datasuverænitet og resiliens og er derfor en central byggesten i fremtidens digitale løsninger. Med mulighed for garanteret QoS er 5G ideel til blandt andet fjernstyring af droner og robotter samt til sammenkobling af produktions- og fremstillingsmaskiner.

Vi gennemgår grundelementerne i 5G og giver en dybere teknisk forståelse af centrale koncepter og arkitektur. Herunder introduceres opbygningen af det mobile netværk og Service Based Architecture. Vi sætter fokus på de praktiske anvendelser med 5G Stand Alone og forklare hvorfor 5G er den rette teknologi til de forskellige use-cases fremfor 4G eller andre trådløse teknologier.

Dialog og erfaringsudveksling er centrale elementer, hvis vi skal lykkes med at realisere potentialet i 5G. Derfor vil vi gerne høre om jeres forventninger til teknologien og de use-cases, I arbejder med. I regi af Dansk 5G Innovation Hub & Testbed kan vi hjælpe jer med at afprøve jeres 5G-løsninger – eksempelvis på Odense Havn, i AAU’s Smart Production Lab eller hos TV 2 i Tivoli.

Dagen afrundes med en teknologisk opsummering og konkrete næste skridt. Vi er samtidig på udkig efter idéer til samarbejdsprojekter, og hvis du har en idé, du ønsker at videreudvikle sammen med andre partnere, kan vi med stor sandsynlighed hjælpe med en del af finansieringen.

Støttet af: