Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Åbner link i ny fane

Indhold er hentet

Artikel

ESG-opgørelse – Sådan kommer du i gang

Bliv klogere på, hvad en ESG-opgørelse er, og hvilke ESG-oplysninger du med fordel kan starte med at opgøre, hvis du er SMV. Du kan også downloade en ESG-skabelon, som du selv kan arbejde videre med.

Indhold er hentet

Hvad er en ESG-opgørelse?

En ESG-opgørelse er en måde at strukturere og opgøre de mest centrale ESG-oplysninger om din virksomhed – fx din virksomheds CO2-udledning. Det kan være relevant at lave en ESG-opgørelse, hvis du oplever, at dine vigtige samarbejdspartnere efterspørger ESG-data fra dig

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en skabelon, som SMV’er frivilligt kan bruge til at lave en ESG-opgørelse. På denne side finder du hjælp og vejledning til, hvordan du laver en ESG-opgørelse og bruger skabelonen.

Er der krav om at lave en ESG-opgørelse?

De fleste virksomheder i Danmark er ikke omfattet af lovkrav om at lave en ESG-opgørelse – også kaldet bæredygtighedsrapportering. Det betyder, at langt de fleste virksomheder selv kan vurdere om eller i hvilket omfang, det vil give forretningsmæssig værdi at gå i gang med at lave en ESG-opgørelse.

Indhold er hentet

Hvordan kan ESG skabe forretningsmæssig værdi for dig?

Hvis din virksomhed ikke arbejder med ESG endnu, kan et godt sted at starte være at overveje, om og hvordan arbejdet med ESG kan bidrage til at skabe forretningsmæssig værdi for din virksomhed.

Se, hvordan du finder du ud af, hvilke indsatser der kan give mest værdi for digÅbner link i ny fane

Indhold er hentet

Erhvervsstyrelsens ESG-skabelon

Erhvervsstyrelsen har udviklet en ESG-skabelon, som SMV’er frivilligt kan bruge til at lave deres ESG-opgørelse.

ESG-skabelonen er et godt sted at starte, hvis du vil have hjælp til at udpege, hvilke ESG-oplysninger din virksomhed kan opgøre.

Skabelonen indeholder et katalog over de grundlæggende ESG-oplysninger, som andre virksomheder kan efterspørge data omkring. I skabelonen finder du både hjælp til, hvilke ESG-data du kan opgøre, og hvordan du gør det.

Skabelonen indeholder de mest efterspurgte ESG-oplysningspunkter på tværs af virksomheder. 

Hent ESG-skabelonenÅbner link i ny fane

Indhold er hentet

Skabelonen afspejler indholdet i den frivillige SMV-standard

I EU er der udarbejdet et udkast til en frivillig standard for SMV’ers bæredygtighedsrapportering. Den frivillige standard beskriver de mest grundlæggende ESG-oplysninger, som SMV’ers samarbejdspartnere typisk efterspørger. 

Den frivillige standard forventes at blive den nye markedsstandard for, hvilke ESG-oplysninger som SMV’er bliver bedt om at levere til deres samarbejdspartnere. Hvis du bruger ESG-skabelonen, er du sikker på, at du hverken gør for lidt eller for meget, når det kommer til at opgøre din virksomheds ESG-data.

Læs mere om den frivillige standard for SMV’erÅbner link i ny fane 

Hvad skal du have styr på, inden du kan lave en ESG-opgørelse?

Inden du går i gang med at bruge ESG-skabelonen, er det en god ide at overveje, hvad din virksomheds ambitionsniveau og behov er, og hvilke ressourcer du har til rådighed, når det kommer til at opgøre ESG-data.

Sæt et realistisk ambitionsniveau

Indhold er hentet

ESG-opgørelse er nyt for mange virksomheder, og al begyndelse kan være svær. Hvis du gerne vil i gang med at opgøre ESG-data, er det en god ide at sætte et realistisk ambitionsniveau for din virksomhed.

Opgørelsen behøver ikke at være perfekt til at begynde med. Start derfor med at fokusere på de ESG-forhold, der kan have størst mulig forretningsmæssig værdi for din virksomhed.

Det er også en god ide at være åben om din proces overfor dine samarbejdspartnere, som efterspørger ESG-oplysninger om din virksomhed.

Opgørelse af CO2-udledning kan være et godt sted at starte

Indhold er hentet

Hvis du på forhånd ved, at dine vigtige samarbejdspartnere kun efterspørger oplysninger om din virksomheds CO2-udledning, kan det være en god ide at starte der. CO2-udledning er et af de første oplysningspunkter i ESG-skabelonen, da CO2-udledning er den ESG-oplysning, som de fleste virksomheder og finansielle samarbejdspartnere efterspørger.

For de fleste virksomheder vil det være nok at lave en CO2-opgørelse over de direkte udledninger, såsom kørsel i egne lastbiler eller afbrænding af naturgas (scope 1) og over de indirekte CO2-udledninger, såsom forbrug af el og fjernvarme (scope 2). 

Du kan få hjælp til at udregne din virksomheds CO2-udledning i scope 1 og 2 ved at bruge miniberegneren inde på Klimakompasset. 

Gå til miniberegnerenÅbner link i ny fane

Læs, hvordan du laver et klimaregnskabÅbner link i ny fane

Du kan altid vende tilbage til ESG-skabelonen og vurdere, om der er flere ESG-oplysninger, som det vil være relevant for din virksomhed at opgøre.

Hvilke ESG-forhold er vigtige for dig at opgøre?

Hvis dit arbejde med ESG og bæredygtighed skal skabe værdi, er det afgørende, at du afdækker, hvilke ESG-forhold der er vigtige for din virksomhed og for dine interessenter (fx dine større erhvervskunder eller finansielle forbindelser). Det kan du med fordel gøre ved at tage afsæt i ESG-skabelonen og stille dig selv følgende spørgsmål.

Indhold er hentet

Kan den frivillige ESG-opgørelse inkluderes i årsrapporten?

Som SMV har du mulighed for frivilligt at vælge at inkludere ESG-opgørelsen i din årsrapport.

Hvis du gør det, skal du være opmærksom på, at oplysningerne vil blive underlagt din revisors konsistenstjek på lige fod med de øvrige påkrævede oplysninger i din ledelsesberetning.

Investér i bæredygtighed

Læg din indsats der, hvor du får størst forretningsmæssig værdi ud af det.