Indhold er hentet
Indhold er hentet
AI-forordningen fastlægger reglerne for kunstig intelligens. Få en introduktion til de nye regler for virksomheders og myndigheders udvikling og brug af AI-teknologier.
Indhold er hentet
De nye regler for kunstig intelligens skaber klare rammer for dem, som udvikler, distribuerer og bruger den.
AI-forordningen er opbygget med en risikobaseret tilgang. Det betyder, at reglerne for kunstig intelligens afhænger af, hvor stor risiko AI-systemet udgør for grundlæggende rettigheder og sikkerhed.
Forordningen er opdelt i fire risikokategorier:
Det er vigtigt at være opmærksom på, at de AI-systemer, der vurderes til at udgøre en uacceptabel risiko, forbydes. De forbudte systemer vurderes at udgøre en klar trussel mod sikkerhed og borgernes rettigheder eller værdighed.
.webp?mw=800)
Tidspunkter for, hvornår AI- forordningens regler bliver gældende. Risikogrupperne og de øvrige emner på tidslinjen er beskrevet herunder.
Indhold er hentet
Risikogruppe | Eksempler |
Minimal eller ingen risikoAI-systemer, som ikke er underlagt krav, da de anses for at være lav risiko. De fleste AI-systemer, der anvendes i EU, falder ind under denne kategori. |
|
Begrænset risikoAI-systemer med begrænset risiko skal overholde særlige krav om gennemsigtighed. AI-genereret indhold skal tydeligt fremhæves, for eksempel med markering eller tekst. |
|
HøjrisikoAI-systemer med væsentlig risiko er underlagt strenge krav. For eksempel detaljeret dokumentation, risikostyring, overvågning og ansvarlighed. |
|
Uacceptabel risikoAI-systemer, som udgør en klar trussel mod sikkerhed, borgernes rettigheder eller værdighed, er forbudte. |
|
Indhold er hentet
AI-forordningen har et krav om, at alle organisationer og virksomheder, som udvikler og anvender kunstig intelligens, skal sørge for, at deres medarbejdere har tilstrækkelige AI-færdigheder. Her skelnes ikke mellem lav- eller højrisiko AI-systemer, og det er dermed et generelt krav.
Se Digitaliseringsstyrelsens vejledning til krav om AI-færdigheder
En AI-model til almen brug (på engelsk general-purpose AI model) er udviklet til at kunne bruges bredt til mange forskellige formål og kan udføre en lang række forskellige opgaver. Eksempler på AI-modeller er for eksempel de modeller, der ligger bag ChatGPT, Gemini og Perplexity.
Der gælder særlige regler for udbydere af AI-modeller til almen brug. Blandt andet krav om teknisk dokumentation og en politik om beskyttelse af ophavsret. Det er EU-Kommissionens AI-Kontor, der fører tilsyn med AI-modeller til almen brug, da modellerne typisk stilles til rådighed på tværs af landegrænser.
Indhold er hentet
Virksomheder, der udvikler eller ønsker at bruge AI-baserede produkter, har mulighed for at afprøve det i virkelighedsnære testmiljøer.
Læs om afprøvning af AI-baserede produkter på digst.dk
Guiden er til virksomheder, der vil vide mere om, hvordan man ansvarligt kan anvende generativ kunstig intelligens.
Se Digitaliseringsstyrelsens guide til virksomheder
Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet har etableret en regulatorisk sandkasse for AI. Her kan virksomheder og myndigheder få gratis adgang til relevant ekspertise og vejledning ift. GDPR.
Læs om den regulatoriske AI-sandkasse på Datatilsynets hjemmeside
