Få op til 30.000 DKK i støtte og adgang til et skræddersyet innovationsforløb – deltag i Innovation Camp Shanghai 2026
Få eksklusiv adgang til Life Science Innovation Camp i Shanghai – et skræddersyet innovationsforløb, målrettet virksomheder, der ønsker at forstå Kina som markeds‑ og innovationsmulighed, uden at gå direkte ind i eksport og salg. For medlemmer af Danish Life Science Cluster.
Pris:
Gratis

Indhold er hentet
Kina er et af verdens største og mest avancerede innovationsmarkeder – men også komplekst at navigere i.
Mange danske virksomheder tøver pga. bekymringer om IP og patentrettigheder. I dag er virkeligheden i Kina dog markant anderledes end for få år siden.
Danish Life Science Cluster lancerer et nyt strategisk samarbejde med Innovation Centre Denmark (ICDK) Shanghai, der skal styrke danske life science‑startups og SMV’ers muligheder for innovation og partnerskaber i Kina.
IPR er et centralt fokus på Life Science Innovation Camp i Shanghai, som inkluderer en eksklusiv IP‑workshop med kinesiske jurister og IP‑eksperter. Her får du konkret indsigt i, hvordan netop jeres teknologi kan beskyttes ved et fremtidigt engagement i Kina.
Indhold er hentet
Hvad er Life Science Innovation Camp Shanghai?
Innovationscampen er et skræddersyet innovationsforløb som over 4–5 dage bl.a. indeholder:
- Indblik i Kinas life science‑økosystem, R&D‑miljøer og rammevilkår
- Matchmaking og målrettede møder med relevante aktører
- Pitching‑sessioner og deltagelse i relevante konferencer
- Kulturel forståelse og lokal kontekst
- Målrettet IP‑workshop
Hvad får du ud af at deltage?
Innovationscampen er designet til virksomheder, der:
- vil teste Kina som strategisk marked for fremtidig innovation
- ønsker adgang til relevante partnere, miljøer og beslutningstagere
- har behov for realistisk indsigt i muligheder, barrierer og IP‑forhold
Ved at deltage får du mulighed for at validere potentiale, opbygge relationer og forstå hvordan Kina kan indgå i den langsigtede innovationsstrategi.
Du får også et struktureret beslutningsgrundlag for, om – og hvordan – Kina kan blive en del af din virksomheds videre udvikling.
Programmet tilpasses den enkelte virksomhed for at sikre maksimal relevans og udbytte.
Tidspunkt og sted
18. - 23. januar 2027, Kina (Beijing, Baoding samt Shenzhen/Greater Bay Area eller Hainan)
Tilmelding
Vi rekrutterer løbende, men kontakt os, hvis du er interesseret i at høre mere. Begrænset antal pladser.
Finansiering
Innovation Camp Shanghai er arrangeret af Innovation Centre Denmark i Shanghai i samarbejde med Danish Life Science Cluster. Medfinansieret af Den Europæiske Union og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Indhold er hentet
Målgruppe
Danske life science‑startups og SMV’er. Medlemmer af Danish Life Science Cluster.
