Indhold er hentet
Få overblik over personligt ejede virksomhedsformer
Få overblik over, hvad der kendetegner en personligt ejet virksomhed, samt hvilke forskelle der er på enkeltmandsvirksomhed, personligt ejet mindre virksomhed (PMV) og interessentskab (I/S).
Indhold er hentet
Hvad er en personligt ejet virksomhed?
Personligt ejede virksomheder er kendetegnet ved, at ejeren hæfter personligt og ubegrænset for hele virksomhedens gæld, samt at der ikke er nogen kapitalkrav.
De personligt ejede virksomheder dækker over formerne enkeltmandsvirksomhed, personligt ejet mindre virksomhed (PMV) og interessentskab (I/S), hvis der er personer i ejerkredsen.
Kendetegn ved enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S
Indhold er hentet
Forskellen på de personligt ejede virksomheder
| Enkeltmandsvirksomhed | PMV | I/S | |
| Ejerforhold | Kun 1 ejer | Kun 1 ejer | Mindst 2 ejere |
| Beslutninger | Træffes af ejeren alene. | Træffes af ejeren alene. | Træffes af ejerne. Væsentlige beslutninger kræver enighed. |
| Årsrapport | Nej | Nej | Nej, hvis mindst 1 ejer er en fysisk person |
| Momspligtig omsætning | Ingen grænse | Under 50.000 kr. per kalenderår | Ingen grænse |
| Pligter | Ja, fx moms | Ingen | Ja, fx moms |
Indhold er hentet
Guide: Vælg virksomhedsform
Det er vigtigt, at du har overvejet dit valg af virksomhedsform, inden du opretter din virksomhed.
Find ud af, hvad der passer dig bedst.
Indhold er hentet
Hvordan opretter jeg en personligt ejet virksomhed?
Du opretter en enkeltmandsvirksomhed, PMV eller et I/S på Virk. Inden du går i gang, er det vigtigt, at du har styr på, om du skal registreres for skatte- og afgiftsmæssige pligter som moms, import/eksport, lønsumsafgift og ansatte.
Læs om, hvad du skal have styr på inden oprettelse af personligt ejet virksomhed