Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Åbner link i ny fane

Indhold er hentet

Artikel

Få reklamebeskyttet din virksomhed i CVR

Vidste du, at du kan reklamebeskytte din virksomhed i CVR? På den måde kan du undgå, at andre virksomheder bruger oplysninger i CVR til at kontakte dig i forbindelse med fx telefonsalg.

Indhold er hentet

En reklamebeskyttelse forbyder andre virksomheder at bruge din virksomheds grundoplysninger i CVR til markedsføring.

Sælgere mv. må gerne bruge de kontaktoplysninger, som de fx finder på dit eget website, også med henblik på markedsføring. De skal dog stadig overholde anden lovgivning, herunder fx markedsføringslovens regler om elektroniske henvendelser.

Du kan reklamebeskytte både din virksomheds CVR-nummer og dine produktionsenheder (p-enheder) på Virk. Det er gratis at reklamebeskytte din virksomhed. 

Sådan reklamebeskytter du din virksomhed

1

Indhold er hentet

Gå til siden 'Ændre virksomhed' på Virk.Åbner link i ny fane
Klik på 'Start', og log ind med MitID. Indtast dit CVR-nummer, og klik på 'vælg'.

2

Indhold er hentet

Klik på 'Ændre virksomheden', og vælg 'stamdata'.

3

Indhold er hentet

Vælg 'Adresseoplysninger og reklamebeskyttelse'. Klik af, at du 'ønsker at reklamebeskytte virksomheden'. Vælg 'gem og fortsæt'. 

Indhold er hentet

Bruger din virksomhed data fra CVR til markedsføring?

Når du bruger grundoplysninger om en virksomhed fra CVR til salg og markedsføring, skal du altid undersøge, om virksomheden er reklamebeskyttet.

Hvis du giver oplysninger fra CVR videre til andre, fx til et call center eller en ekstern telefonsælger, så har du også pligt til at oplyse om virksomhederne eller produktionsenhederne er reklamebeskyttet.

Ofte stillede spørgsmål om reklamebeskyttelse

Indhold er hentet