Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Event

Få støtte til innovationssamarbejder

Hos WE BUILD DENMARK kan din virksomhed få støtte til at udvikle nye løsninger, koncepter eller forretningsmodeller i samarbejde med andre.

5. marts 2026, kl. 15:00 - 16:00

Tilmeldingsfrist

4. marts 2026, kl. 12:00

Online

Pris:

Gratis

Få støtte til innovationssamarbejder

Indhold er hentet

WE BUILD DENMARK og Erhvervshus Sydjylland inviterer til et fælles webinar om støtte til innovationssamarbejder.

WE BUILD DENMARK råder over innovationsmidler, som virksomheder i bygge- og anlægsbranchen kan søge til udvikling af nye løsninger, koncepter og forretningsmodeller i samarbejde med andre virksomheder og videnspartnere.

Puljen for 2026 forventes åbnet medio marts. Der vil være fokus på projekter, der kan føre til reduceret klimapåvirkning og øget produktivitet i branchen.

På webinaret fortæller vi, hvordan midlerne kan bruges, og hvordan man kommer i gang.

Derudover medvirker virksomheden Peikko Danmark, som deler konkrete erfaringer fra et gennemført innovationssamarbejde – fra idé til projekt og støtte.

Alle virksomheder i Danmark er velkomne til at tilmelde sig webinaret.

For inspiration se oversigt over igangværende og afsluttede innovationsprojekter her: Innovationssamarbejder

Link til webinaret fremsendes en uge før.

Program

15.00

Velkomst og rammesætning

v/ Erhvervshus Sydjylland og WE BUILD DENMARK Kort introduktion til webinarets formål, samarbejdet, og hvad du konkret kan bruge de næste 60 minutter på.

15.05

Sådan får du støtte til dit innovationssamarbejde

v/ Marianne Meyer Jacobsen, projektleder, WE BUILD DENMARK WE BUILD DENMARK introducerer "Byg innovation - sammen" puljen, hvor tematiske fokuseringer og rammer for ansøgninger bliver gennemgået. Du kan også høre om ansøgningsprocessen og om, hvad der skaber værdi og fremdrift i projekterne.

15.25

Case: Fra idé til finansieret innovationssamarbejde

v/ Jonas Høg, direktør, Peikko Danmark Peikko Danmark deler erfaringer fra innovationssamarbejdet “Vægsamlinger designet for adskillelse”. Hør, hvordan samarbejde på tværs af værdikæden og med Syddansk Universitet kombineret med støtte har ført til udvikling af løsninger, der øger genbrug af betonelementer.

15.40

Hvad kan Erhvervshus Sydjylland hjælpe med?

Sådan får du sparring, projektmodning og adgang til relevante puljer og programmer.

15.45

Spørgsmål og dialog

16.00

Tak for i dag

Støttet af: