Finansiering til udenlandske købere
Mange virksomheder oplever, at de vinder ordren, når de kan tilbyde deres kunder i udlandet en attraktiv finansieringsløsning. Her kan EIFO hjælpe.
Pris:
Gratis
Indhold er hentet
Brug finansiering som salgsargument
Tilbyd din kunde finansiering, og få “ja tak” til ordren. Mange virksomheder oplever, at de vinder ordren, når de kan tilbyde deres kunder i udlandet en attraktiv finansieringsløsning. I Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) kan vi stille med den finansiering til dine udenlandske kunder, som kan gøre dine eksportforretninger til virkelighed fx ved at skaffe din kunde en kredit, som udelukkende kan bruges til at købe varer hos dig.
I samarbejde med EIFO og en bank kan du tilbyde dine udenlandske kunder at købe på kredit uden selv at løbe unødig risiko. Det giver dig en fordel i konkurrencen med andre leverandører. Og selv om din kunde køber på kredit, får du din betaling med det samme.
Konkret foregår det typisk ved, at en dansk eller en international bank yder et lån til din udenlandske kunde, som EIFO garanterer helt eller delvist overfor banken.
Om eksportkredit
Finansiering til udenlandske kunder kaldes eksportkredit og bruges primært i forbindelse med salg af kapitalgoder og ved kredittider på et halvt år og derover.
EIFO er Danmarks officielle eksportkreditinstitut, der har eksisteret under andre navne – senest EKF – siden 1922. I 2021 alene stillede vi garantier og lån til udenlandske købere for over 15 mia. DKK og var dermed med til at sikre ordrer til danske virksomheder over hele verden.
Forskellige typer finansiering
EIFO kan strukturere finansiering til udenlandske købere på forskellige måder afhængig af de eksportforretninger, som finansieringen skal dække.
- Køberkreditgarantier
- SMV-garanti
- Sælgerkreditgarantier
- Projektfinansieringsgaranti
- Eksportlån
Ønsker du at høre mere om vores løsninger?
Ring eller skriv til vores kundecenter.
Hvis du har brug for kapital her og nu til at realisere din virksomheds drift eller udviklingsplaner eller bare vil høre mere om mulighederne generelt.
Åbningstider:
Mandag-torsdag 9.00-16.00
Fredag 9.00-15.00
T: +(45) 31 51 94 21
Mail: [email protected]