Ordliste over de vigtigste begreber om bæredygtighed

Ansvarlig virksomhedsadfærd handler om at tage ansvar for din virksomheds handlinger og din indflydelse på samfundet. Ansvarlig virksomhedsadfærd kendes også som RBC, Responsible Business Conduct. 

Det indebærer bl.a. at tage hensyn til mennesker, miljø og samfund i al almindelighed, når du driver virksomhed.

Det forventes, at virksomheder gør en aktiv indsats for at undgå at skade mennesker og miljø, samtidigt med at deres aktiviteter ikke bidrager til kriminalitet eller andre ulovligheder.

Læs mere om, hvordan du kan arbejde med ansvarlig virksomhedsadfærd

Bæredygtighed dukker op i mange forskellige sammenhænge, og bliver brugt bredt.

En populær definition af global bæredygtig udvikling har sin oprindelse i Brundtlandkommissionens rapport fra 1987 ”Vores fælles fremtid”. Bæredygtig udvikling blev her defineret som en brug af jordens ressourcer, der skaber balance mellem udnyttelse og beskyttelse, så vi ikke ødelægger vort livsgrundlag.

En bæredygtig udvikling skal sikre menneskers nuværende behov uden at forringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres.

Definitionen indebærer en bred og holistisk tilgang med inddragelse af såvel sociale som miljømæssige og økonomiske aspekter, som også kendetegner vores forståelse af bæredygtighed i dag.

CSDDD er en forkortelse, der bruges for direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed. Lovgivningen vil fra 2027 forpligte store virksomheder til at udføre risikobaseret due diligence for bæredygtighed. 
 
Due diligence-processen i CSDDD er baseret på internationale retningslinjer fra OECD og FN og er en metode i 6 skridt, der bruges til at identificere, forebygge og håndtere virksomheders negative indvirkninger på mennesker og miljøet.  
 
CSDDD vil gælde for store virksomheder med over 1000 ansatte og mere end ca. 3,3 mia. kroner i global nettoomsætning.

Læs mere om CSDDD

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er et EU-direktiv, der stiller krav om virksomheders bæredygtighedsrapportering.

Fra 2024 og frem skal alle store børsnoterede virksomheder rapportere om bæredygtighed efter fælles standarder. Reglerne vil omfatte flere virksomheder i de kommende år.

Virksomheder der er omfattet af CSRD, skal både rapportere om egne aktiviteter og aktiviteter i værdikæden. Reglerne kan derfor påvirke virksomheder, der ikke er direkte omfattet.

Læs mere om CSRD

CSR står for Corporate Social Responsibility og er en betegnelse for virksomheders arbejde med samfundsansvar.

Det indebærer, at virksomheder i deres forretningsaktiviteter skal tage hensyn til menneskerettigheder, sociale og etiske forhold, arbejdsforhold, klima og miljø mv.

Mange virksomheder arbejder strategisk med CSR og beskriver deres indsats i en CSR-rapport. Flere og flere virksomheder anvender dog efterhånden ESG og ESG-nøgletal i stedet for den traditionelle CSR-rapport til at beskrive deres arbejde med samfundsansvar.

Cirkulær økonomi er et begreb eller en tankegang, der forsøger at skabe en modsætning til en traditionel (lineær) økonomi, hvor produkter produceres, anvendes og smides ud.

Cirkulær økonomi indebærer et mindre og smartere forbrug af ressourcer ved at udnytte dem bedre, bibeholde deres værdi i længere tid og minimere spild. Det gør, at virksomheder mindsker deres påvirkning af miljø og klima, samtidig med at omkostninger forbundet med indkøb af materialer og komponenter holdes nede.

Cirkulær økonomi berører alle processer i værdikæden fra design og produktion til forretningsmodeller, forbrug, genbrug og genanvendelse. Virksomheder er, i samarbejde med resten af deres værdikæde, den primære drivkraft for omstillingen til cirkulær økonomi.

Læs mere om cirkulær økonomi og cirkulære forretningsmodeller

Due diligence er et kernebegreb inden for ansvarlig virksomhedsadfærd. Det handler om, at du som virksomhed skal kende til og have processer på plads til håndtering af risici.

Ved hjælp af due diligence skal din virksomhed kunne identificere, forebygge, afhjælpe og redegøre for aktuelle og potentielle krænkelser og negative indvirkninger af mennesker, samfund og miljø, som er afledt af virksomhedens aktiviteter.

Due diligence stammer fra FN's vejledende principper for menneskerettigheder og erhvervsliv og er indarbejdet i OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder.

Læs mere om due diligence for bæredygtighed

ESG er en måde at strukturere arbejdet med bæredygtighed på, som bliver mere og mere udbredt både i danske og udenlandske virksomheder.

ESG står for Environment, Social og Governance, og dækker over hhv. miljø og klima, sociale forhold samt virksomhedsadfærd.

(E)nvironment

Miljø- og klimamæssige forhold, fx CO2-udledninger, klimaændringer og -tilpasning, forurening, vand- og havressourcer, biodiversitet, økosystemer og cirkulær økonomi.

(S)ocial

Sociale forhold, fx arbejdsforhold for din egen arbejdsstyrke og arbejdstagere i din værdikæde, berørte samfund, forbrugere og slutbrugere.

(G)overnance

Forhold inden for virksomhedsadfærd, fx, virksomhedskultur, beskyttelse af whistleblowere, antikorruption eller politisk engagement.

Læs mere om ESG

European Sustainability Reporting Standards eller ESRS er en række fælles europæiske standarder, som virksomheder omfattet af CSRD skal rapportere efter.

Standarderne fastlægger rammerne for de oplysninger, som virksomheden skal offentliggøre for at kunne leve op til kravet om bæredygtighedsrapportering.

Få overblik over ESRS-standarderne på Erhvervsstyrelsens hjemmeside 

Når man skal lave et klimaregnskab, kan man bruge emissionsfaktorer til at udregne forskellige kilders CO2e-udledninger.

Bruger du fx 2 ton cement, skal det omregnes med emissionsfaktoren for cement som er 131,7726 kg CO2e (pr. ton cement).

Det er vigtigt at vide, at emissionsfaktorer hele tiden ændrer sig, fx for elektricitet, og vil være forskellig fra land til land, fordi andelen af vedvarende energi i elnettet varierer.

Du skal huske at angive, hvilke emissionsfaktorer du har benyttet i dit klimaregnskab.

CO2e står for CO2-ækvivalenter og er et gennemsnit af udledninger fra flere forskellige drivhusgasser som CO2, metan mv.

FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv udgør en overordnet ramme for erhvervslivets ansvar for menneskerettigheder.

De kan anses for at være et fælles sprog, der danner grundlaget for godt samarbejde indenfor og på tværs af landegrænser.

GHG-protokollen er en frivillig standard for opgørelse og rapportering om drivhusgasser (CO2e). Den er internationalt anerkendt og er den førende standard.  

GHG-protokollen foreslår, at virksomheder rapporterer om deres samlede klimaaftryk og giver virksomheder en ensartet måde til at udregne deres samlede klimaaftryk.

Metoden giver dig en mulighed for at forstå, hvilke af dine aktiviteter der er væsentligst for dit samlede klimaaftryk, så du kan opsætte konkrete reduktionsmål.

De fleste virksomheder, der arbejder strategisk med klimaområdet, anvender GHG-protokollen til at udregne og opstille deres klimaregnskab.

GHG-protokollen er opdelt i to standarder for virksomheder: The Corporate Accounting Standard for scope 1 og 2 samt den supplerende standard for scope 3. 

Værktøjet Klimakompasset anvender GHG-protokollen.

Læs mere om Klimakompasset

Greenwashing er vildledende markedsføring, hvor virksomheder fremstiller deres aktiviteter eller produkter som mere miljøvenlige eller bæredygtige end de reelt er eller hvis deres anprisning ikke kan dokumenteres. Hvis en virksomhed kalder sig ”Den grønne rengøringspatrulje”, skal virksomheden kunne dokumentere dette ved at have udarbejdet en livscyklusanalyse, der kortlægger alle miljømæssige aspekter ved virksomheden. 

Forbrugerombudsmanden har lavet en kvikguide om, hvordan virksomheder kan markedsføre deres produkter.  

Læs kvikguide til virksomheders markedsføring på Forbrugerombudsmandens hjemmeside (pdf)

Grønne anprisninger – eller grøn markedsføring – er, når man som virksomhed fx gerne vil sige, at et produkt er ”miljøvenligt”, ”bæredygtigt”, ”grønt” eller ”godt for miljøet”.

Se også 'Greenwashing'

En LCA er en livscyklusvurdering. LCA er en metode til at opgøre og vurdere den klima- og miljømæssige påvirkning af et produkt over hele dets livscyklus fra vugge til grav.

Der findes flere metoder til at beregne LCA. Hvilken metode, din virksomhed skal bruge, afhænger af flere ting. Det kan bl.a. afhænge af, om det er til byggematerialer eller til sammenligning med andre produkter.

De mest anvendte metoder er den EU-udviklede metode PEF (Product Environment Footprint) og GHG-protokollens produktstandard.     

OECD’s Retningslinjer er anbefalinger om ansvarlig virksomhedsadfærd fra regeringer i OECD til virksomheder.

Retningslinjerne kan ses som et sæt globale spilleregler, der hjælper med at afstemme forventninger til ansvarlig virksomhedsadfærd, samt angiver, hvilke processer virksomheder bør have på plads for at kunne leve op til OECD’s retningslinjer.

Mere end 50 lande har tiltrådt OECD’s Retningslinjer, og dermed forpligtet sig til at oprette et nationalt kontaktpunkt. NCP Danmark er det danske kontaktpunkt til OECD’s Retningslinjer. 

Når virksomheder opgør deres klimaaftryk, kan udledningerne (emissionerne) inddeles i tre forskellige typer, også kaldet scopes:

Scope 1 er de direkte CO2e-udledninger fra aktiviteter, som din virksomhed selv kontrollerer.

Det indebærer emissioner fra egne og leasede køretøjer samt egne anlæg til varme- og energiproduktion, fx gas og olie til proces eller opvarmning.

Scope 2 er de indirekte udledninger fra den energi, virksomheden køber, dvs. el eller varme.

Her sker udledningen et andet sted, fx på dit lokale kraftvarme- eller fjernvarmeværk.

Scope 3 dækker over alle øvrige indirekte udledninger fra din virksomheds værdikæde, både upstream, dvs. leverandører, produktion af råmaterialer og delementer, indkøb, transport, mv. og downstream, dvs. emissioner fra brug og bortskaffelse af dine produkter.

Her sker udledninger fra kilder, som din virksomhed ikke selv ejer eller kontrollerer.

FN’s Verdensmål (Sustainable Development Goals) udgøres af 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst

Verdensmålene har også som mål at fremme stærke partnerskaber og institutioner internationalt for at sikre fredelig sameksistens og muligheden for at handle på alle verdensmålene.

Målene trådte i kraft 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte retningen for den bæredygtige udvikling.

Flere virksomheder benytter Verdensmålene som en overordnet ramme for, hvordan de kan bidrage til bæredygtig samfundsudvikling. 

Læs mere om verdensmålene på verdensmålene.dk

En værdikæde er alle de aktiviteter, der indgår i en virksomheds produktion af varer eller levering af tjenesteydelser, dvs. som indgår i udvikling af produktet, i anvendelsen af produktet og bortskaffelse af produktet.

Aktiviteter, der finder sted hos andre virksomheder og leverandører, fx produktionen af råvarer eller dele, der efterfølgende indgår i dit produkt, er altså også en del af din værdikæde.

Man deler ofte værdikæden op i upstream (leverandørleddet) og downstream (aftagerleddet). Upstream omfatter fx produktion, såsom råmaterialeudvinding, transport og bearbejdning, mens downstream omfatter faser efter produktion, såsom markedsføring og distribution af produktet samt anvendelse, bortskaffelse eller genanvendelse af produktet.