Food & Bio Cluster: Pyrolyse- og biokulsnetværk
Hvor står pyrolyse og biokul netop nu? Få et skarpt overblik over branchens muligheder, barrierer og puljer, der former den grønne omstilling.
27. marts 2026, kl. 09:45 - 14:30
Tilmeldingsfrist
23. marts 2026, kl. 23:59
Klimatorium
Havnen 8
7620 Lemvig
Indhold er hentet
I øjeblikket er pyrolyse og biokul i fokus som en vigtig del af den grønne omstilling, både nationalt og internationalt. Teknologien ses som en måde at binde CO₂ i biokul og dermed skabe langvarig kulstoflagring, samtidig med at restbiomasse fra landbruget omsættes til energi og værdifulde produkter.
I Danmark er der vedtaget store puljer og strategier. F.eks. en planlagt tilskudsordning til biokullagring og støtte til forskning og demonstration, der vil kunne flytte markedet markant de kommende år. Der er dog også diskussioner om tilgængelig biomasse, miljøeffekter og regulatoriske rammer, som branchen må navigere i for at realisere potentialet.
På mødet sætter vi derfor fokus på, hvad status er i branchen netop nu, hvilke muligheder og barrierer vi står overfor, og hvilke puljer og støtteordninger der er relevante for projekter inden for pyrolyse, biokul og bioressourcer, med et særligt blik på klimaeffekter, bæredygtighed og landbrugets rolle. Som en del af programmet besøger vi Lemvig Vand, hvor vi skal se deres nye pyrolyseanlæg til slam ved Harbøøre Renseanlæg.
Formiddag (9.45 - 11.00)
Harboøre Renseanlæg, Thyborønvej 62, 7673 Harboøre
Resten af dagen (11.30 - 14.30)
Klimatorium, Havnen 8, 7620 Lemvig
Agenda
09.45 – 10.00 - Check-in og velkommen v. Harboøre renseanlæg
10.00 – 11.00
Rundvisning Lemvig Vand – Fremvisning af nyt anlæg med Pyrolyse af slam v. Stefan Peter Hald Nielsen, Driftsansvarlig, Værker & Pyrolyse og Per Kristiansen, Projektleder, Lemvig Vand
11.00 - 11.30 - Kørsel til Klimatorium i egen bil og kaffe ved ankomst
11.30 - 12.15
Omverdenen og regulering – hvad driver branchen lige nu v. Tobias Pape Thomsen, Lektor, Forskningsgruppeleder, Roskilde Universitet, Institut for Mennesker og Teknologi
12.15 - 12.45
Lemvig Vand – potentiale i spildevand og hvor skal det hen? V. Stefan Peter Hald Nielsen, Driftsansvarlig, Værker & Pyrolyse
12.45 - 13.30 Netværksfrokost
13.30 - 14.10
INNO-CCUS – Roadmap, Projekter og aktuelle støttemuligheder v. Julie Strandesen Hooge, Analytisk og Strategisk Konsulent, INNO-CCUS
14.10– 14.30 - Opsamling på dagen og diskussion
14.30 - Tak for i dag
Indhold er hentet
Bliv medlem
Som medlem bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor virksomheder, videnmiljøer og partnere mødes om innovation i det, vi dyrker, det, vi spiser og de bioressourcer, vi skaber ny værdi af.
Du får adgang til netværk, events, sparring og nye samarbejder, der kan accelerere din udvikling - og meget mere.
.webp?mw=600)
Indhold er hentet
Netværk
Vidensdeling, sparring og inspirerende studieture sammen med fagfolk fra din branche. Food & Bio Cluster Denmark faciliterer faglige netværksgrupper, der samler fagfolk om aktuelle emner inden for fødevarer og bioressourcer. Her kan du danne nye innovationspartnerskaber og lære af dine kolleger i en struktureret og fortrolig ramme.
Netværksgrupper er kun for medlemmer af Food & Bio Cluster Denmark. Er du ikke medlem endnu, men ønsker at se, om netværksgruppen er noget for dig, så kontakt netværksgruppelederen og hør mere om deltagelse og medlemskab i Food & Bio Cluster Denmark.