Fra tal til handling – knæk koden til sygefravær
Data om sygefravær kan gøre en stor forskel, når du skal nedbringe sygefraværet. Men hvordan arbejder du som leder systematisk med tallene, så du opnår resultater?
19. marts 2026, kl. 10:15 - 11:00
Pris:
Gratis
Indhold er hentet
Er sygefraværsdata blot et Excelark, du får tilsendt - men sjældent får brugt?
Sygefraværsdata kan blive en af dine stærkeste medspillere, når du skal forebygge og nedbringe sygefravær. På dette webinar viser vi dig, hvordan.
Vi ser nærmere på, hvad der gemmer sig bag den samlede sygefraværsprocent, og hvordan du får et bedre grundlag for at forstå, hvad der er på spil, og hvad der kan være jeres næste skridt.
Efter webinaret har du fået:
- viden om, hvad sygefraværsdata er, og hvordan de kan bruges.
- indsigt i, hvordan du skaber overblik over arbejdspladsens og den enkelte medarbejders sygefravær.
- inspiration til, hvordan du kan lede efter årsager og mønstre.
- konkrete værktøjer til dialogen om sygefravær med udgangspunkt i data.
- gode råd til, hvordan du arbejder systematisk med sygefraværsdata.
Oplægsholdere:
- Lone Slothuus Nordsof, seniorkonsulent i Cabi
- Thea Bregnhøj Lauridsen, konsulent i Cabi.
Målgruppe
Dette webinar henvender sig primært til personaleledere, der løbende arbejder med og håndterer afdelingens og den enkelte medarbejders sygefravær. Det kan også være relevant for HR-ansvarlige eller øvrige, der understøtter ledernes arbejde med sygefravær.