Fredericia Talks 2026 – Fra pause til handling
Har Danmark strøm nok til industri, AI og grøn omstilling? Fredericia Talks sætter fokus på kapacitet, konkurrencekraft og fremtidens energisystem.
Tilmeldingsfrist
18. september 2026, kl. 23:59
Fredericia Musicalteater – Lille Sal
Prinsessegade 29
7000 Fredericia
Pris:
Gratis
Indhold er hentet
Har Danmark for lidt strøm – eller er udfordringen, hvordan vi bruger den?
Danmark skal elektrificeres. Industrien skal udvikles. AI og digitalisering kræver ny infrastruktur. Samtidig er kapaciteten i elnettet under pres, og med den nye akutplan er adgangen til grøn strøm blevet et konkret spørgsmål for dansk erhvervsliv.
Hvad betyder det for virksomhedernes muligheder for at investere, udvikle og vokse – og hvilke løsninger kan bringe os fra knaphed til kapacitet?
På Fredericia Talks 2026 – Fra pause til handling samler vi erhvervsliv, forskning, energi og politik til en eftermiddag om fremtidens energisystem og dansk konkurrencekraft.
Mød bl.a. Las Olsen fra Danske Bank, Henrik Madsen fra DTU, Bianca Bruhn fra Google Danmark, Energinet, EWII, Center Denmark, CONCITO og Christoffer Aagaard Melson (V).
Du bliver bl.a. klogere på:
- Hvad presset på elnettet betyder for virksomheder og nye investeringer
- Hvordan vi skaber plads til både industri, AI, digitalisering og grøn omstilling
- Hvordan teknologi, data og sektorkobling kan bidrage til bedre udnyttelse af kapaciteten
- Hvordan Danmark fastholder sin konkurrencekraft, når kritisk infrastruktur er under pres
- Hvilke nye løsninger der kan skabe størst værdi for virksomheder og samfund
Du behøver ikke arbejde med energi for at deltage. Arrangementet er for virksomheder og beslutningstagere, der vil forstå, hvordan udviklingen i energi og infrastruktur kan påvirke fremtidens investeringer, vækst og konkurrencekraft.
Deltagelse er gratis for både medlemmer og ikke-medlemmer af Business Fredericia. Der er 250 pladser.
No-show fee: Bliver du forhindret, skal afbud meldes senest mandag den 21. september 2026 kl. 12.00. Ved senere afbud eller udeblivelse opkræves 499 kr. ekskl. moms.
Fredericia Talks 2026 arrangeres i samarbejde med Dansk Datacenter Industri og Erhvervshus Sydjylland – med støtte fra Danske Bank og Google.
Program
13:45
Ankomst og netværk
14.15
Velkomst
Peder Tind, borgmester i Fredericia
14.25
Moderatoråbning
Mai Zeilund
14.30
Danmarks konkurrencekraft i en verden med knappe ressourcer
Las Olsen, Danske Bank Hvordan påvirker energi, AI, geopolitik og investeringer dansk erhvervsliv?
14.55
Akutplanen for elnettet
Energinet Hvad betyder akutplanen konkret – og hvordan går vi fra kortsigtet prioritering til langsigtet kapacitet?
15.15
Fireside Talk: Hvordan bygger vi et energisystem, der understøtter AI, industri, digitalisering og grøn omstilling?
Bianca Bruhn, Google Danmark Henrik Hansen, Danish Data Center Industry Tredje deltager offentliggøres
15.50
Pitch Awards
Net Zero Innovation Hub / StartUp Hub Konkrete løsninger og nye teknologier i praksis.
16.05
Pause og netværk
16.35
Fra dilemma til løsning
Henrik Madsen, DTU Hvad er de største udfordringer, og hvilke nye løsninger giver størst værdi for samfundet?
16.55
Fra ambition til handling – hvad gør vi i Fredericia?
Peder Tind, borgmester i Fredericia, i samtale med Mai Zeilund Hvad kan vi løse lokalt – og hvad har Fredericia brug for, at de nationale aktører løser?
17.10
Paneldebat: Hvem gør systemet større?
Fra knaphed til kapacitet – hvordan skaber vi et energisystem, der understøtter vækst, innovation og regional udvikling? Med deltagelse fra bl.a. EWII, Center Denmark, Google Danmark, CONCITO, Energinet og Christoffer Aagaard Melson (V). Flere paneldeltagere offentliggøres løbende.
18.20
Afrunding
18.30
Tak for i dag