Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Event

Fremtidens digitale bydata

Hvordan kan digitale bydata give os bedre indsigt i byens liv og styrke dialogen om dens udvikling? Den 5. november inviterer Aalborg Universitet og DigitalLead til seminar hos INCUBA på Katrinebjerg i Aarhus. Vi sætter fokus på, hvordan digitale spor, sensorer, bymodeller og digitale infrastrukturer kan kvalificere fremtidens byplanlægning, samtidig med at vi diskuterer, hvordan vi sikrer en åben og demokratisk udvikling af bydata.

11. nov. 2026,
kl. 10:00 - 15:30

Tilmeldingsfrist

2. november 2026, kl. 23:59

INCUBA, Åbogade

Åbogade 15

8200 Aarhus N

Pris:

Gratis

Indhold er hentet

Fremtidens digitale bydata

Byplanlægning understøttes i stigende grad af digitale værktøjer, data og modeller. Udviklingen giver fascinerende muligheder for at indfange og forstå nye aspekter af byens funktioner, bevægelsesmønstre og langsigtede udfordringer. Samtidig opstår der nye demokratiske udfordringer knyttet til fri adgang til data.

Formålet med dette seminar er at undersøge nye udviklingsområder inden for digitale bydata og diskutere, hvordan vi sikrer en eksperimenterende og demokratisk udvikling af fremtidens bydata.

Seminaret undersøger blandt andet, hvordan digitale teknologier kan åbne nye muligheder for at forstå menneskers erfaringer i byen og omsætte dem til viden, der kan kvalificere planlægningen. Vi ser også på, hvordan sensordata, kortlægning og digitale tvillinger kan bidrage til fremtidens byplanlægning. Derudover sætter vi fokus på betingelserne og mulighederne for at fremme en eksperimenterende og demokratisk udvikling af bydata.

Praktiske oplysninger

Dato: 5. november 2026
Tid: 10.00–15.30
Sted: INCUBA Højhuset, Åbogade 15, 8200 Aarhus

Deltagelse og forplejning er gratis.

Der er plads til 50 deltagere.

Ved udeblivelse uden afbud opkræves et no-show-gebyr på 500 kr.

Seminaret arrangeres af Aalborg Universitet i samarbejde med DigitalLead. 

Målgruppe

Seminaret henvender sig til medarbejdere i kommuner, regioner og offentlige organisationer, forskere, virksomheder, rådgivere, studerende samt andre med interesse for byudvikling, digitalisering, data, GIS, Smart City-teknologier og fremtidens byplanlægning.

Program

10.00 – Ankomst, kaffe og velkomst

10.15 – Keynote

10.50 – Fra digitale spor til byindsigt – kortlægning af SoMe-data i byen (Anders Koed Madsen, DTU)

11.15 – At vande den digitale have – økosystemer for små virksomheder og gode idéer (Iben B. Andersen, DigitalLead)

11.40 – Kort dialog eller summegrupper

12.00 – Frokost

12.45 – Når arkitekturen former din hjerne – biosensorik og byrum (Dylan Chau, AAU)

13.10 – Kan man se sig til bedre beslutninger? Visualisering, bydata og digitale bymodeller som grundlag for dialog og demokrati (Poul-Henrik Oxlund Skræ, Vejle Kommune)

13.35 – Pause

13.50 – Den digitale undergrund – byens tekniske infrastruktur (Peter Hartvig, asent)

14.15 – Håndholdt SLAM-opmåling med RTK-GPS i byrummet (Hans Hansen, Dronekompaniet)

14.40 – Paneldialog om, hvordan vi styrker demokratiet, når byens data bliver åbne og tilgængelige

15.15 – Opsamling og afrunding

15.30 – Tak for i dag

Støttet af: