Godt i gang med AI
Næstved Erhverv tilbyder i samarbejde med ZBC et nyt 2- dages grundkursus i AI. Lær hvordan du gør AI til et effektivt værktøj i dit daglige arbejde.
ZBC Næstved
Troensevej 11
4700 Næstved
Pris:
1.500,-
ekskl. moms
Indhold er hentet
Næstved Erhverv tilbyder i samarbejde med ZBC et nyt 2-dages grundkursus i AI, hvor du får styr på, hvordan du kan bruge AI mere effektivt i din hverdag. Kurset er for dig, der har begrænset kendskab til AI og gerne vil blive klogere på dine muligheder.
AI kan være et brugbart redskab, som kan ændre arbejdsgange i alle typer af virksomheder. Over to praksisnære dage arbejder vi med AI i øjenhøjde – med fokus på konkrete værktøjer, hands-on øvelser og eksempler fra virksomheder som din egen.
Kursets opbygning
Dag 1 – Kom godt i gang med AI
Første dag handler om at få en praktisk introduktion til AI og dens muligheder i hverdagen. Vi tager udgangspunkt i, hvad kunstig intelligens egentlig er, og hvordan det allerede bruges i virksomheder i dag. Du bliver introduceret til de mest relevante værktøjer og lærer, hvordan du kan bruge dem til konkrete opgaver som fx tekst, idéudvikling og kommunikation. Undervejs arbejder vi hands-on, så du ikke bare hører om AI – men faktisk prøver det af og får dine første resultater med hjem.
Dag 2 – Få mere værdi ud af AI
På anden dag bygger vi videre på det, du har lært, og arbejder med at gøre din brug af AI mere struktureret og effektiv. Fokus er på, hvordan du kan bruge AI til at arbejde smartere i din dagligdag og skabe mere værdi i din virksomhed. Du får inspiration til, hvordan AI kan understøtte forskellige opgaver og processer – og vi arbejder videre med konkrete eksempler og øvelser, så du får styrket din egen tilgang og brug af AI i praksis.
Indhold er hentet
Hvad får du med?
- En forståelse for, hvad AI kan (og ikke kan)
- Indblik i sikkerhed og GDPR
- Introduktion til de vigtigste AI-værktøjer
- Hvilken prompting giver de bedste resultater
- Konkrete metoder til at spare tid og arbejde smartere
- Inspiration til, hvordan AI kan bruges i din virksomhed
- Hands-on øvelser og sparring undervejs.
Indhold er hentet
Hvem er kurset for?
Kurset er for virksomheder og iværksættere, der:
- Er nysgerrige på AI og de mange muligheder
- Har begrænset erfaring med AI
- Savner overblik, inspiration og viden
- Gerne vil i gang med at bruge AI som et værdiskabende redskab