Hvordan kan din virksomhed arbejde med biodiversitet?

Det første trin handler om at udpege de geografiske områder, hvor din virksomhed kommer i kontakt med naturen – virksomhedens såkaldte grænseflader med naturen. Her er der både tale om de konkrete lokationer, som din virksomhed opererer i, og relevante lokationer i din værdikæde. Det kan fx være lokationer for de faciliteter, der producerer de råvarer, du anvender i dine produkter.

Du bør kortlægge, hvilke produkter og råvarer din virksomhed indkøber, da nogle produkt- og råvaretyper generelt set har en større indvirkning på biodiversiteten end andre. Her kan du med fordel lave en liste over råvarer, produkter og sektorer, der indgår i virksomhedens værdikæde samt lokationer, de kommer fra, og naturområder nær lokationerne.

Det er også en god idé at opgøre mængden af dine indkøb for hvert produkt, fx i antal kilo, tons eller kroner af en given råvare- eller produkttype. Mængden af en indkøbt råvare eller produkt indikerer, i hvor høj grad dine aktiviteter bidrager til effekter i værdikæden, ligesom det kan hjælpe dig til at prioritere, hvilke råvarer, produkter og leverandører du bør være særligt opmærksom på i dit arbejde med biodiversitet.

Har du udarbejdet et klimaregnskab, kan du ofte bruge det som grundlag for din kortlægning af virksomhedens aktiviteter – også i forhold til biodiversitet. Dit klimaregnskab vil nemlig indeholde oplysninger om virksomhedens egne aktiviteter, men også aktiviteter i værdikæden, hvis du har arbejdet med scope 3. Din virksomheds aktiviteter skal i dette tilfælde relateres til indvirkninger på biodiversitet, fx med udgangspunkt i de fem drivkræfter for tab af biodiversitet. 

Læs mere om klimaregnskaber

Når du har lavet en liste over dine egne lokationer og aktiviteter, fx vandforbrug i din produktion, samt lokationer og aktiviteter i værdikæden, fx fremskaffelse af de råvarer, du indkøber, bør du vurdere, hvor du kan være særligt opmærksom på dine indvirkninger på biodiversiteten.

Du bør bl.a. tage stilling til, om lokationerne ligger i et biodiversitetsfølsomt område, eller om aktiviteter på lokationerne udgør en risiko for eller bidrager til et pres på biodiversiteten i omgivelserne. Det kan fx være produktionsprocesser, der fører til forurening af jord og vand i området, eller lægger beslag på naturarealer og -ressourcer.

Hvis du vil i gang med at udpege områder, du bør være særligt opmærksom på, kan et godt sted at starte være at kigge på, om og hvilke aktiviteter din virksomhed har i eller nær Natura 2000-områder. Natura 2000-områder er naturområder, som alle EU-lande er forpligtet til at udpege.

Andre relevante måder at gå til arbejdet kan være at opliste, om du har aktiviteter i områder, der er nationalt beskyttede på grund af biodiversitetshensyn, eller om du har aktiviteter i områder, der udgør kendte levesteder for truede arter på enten IUCN’s eller et givent lands nationale rødliste.

For at finde data for indvirkninger fra dine indkøbte råvarer og produkter i de specifikke områder, kan du – hvis det er muligt – rette dig efter oplysninger om fx udledning af forurenende stoffer fra livscyklusvurderinger (LCA) for de produkter, du indkøber.

En LCA er en systematisk opgørelse og vurdering af forskellige miljømæssige belastninger, som produkter har i løbet af levetiden – fra fremstilling af råvarer til bortskaffelse efter endt levetid. Indsamling af LCA’er, som er specifikke for dine indkøb, kræver, at du tager kontakt til din leverandør af produktet, og at leverandøren har lavet LCA’er for sine produkter.

Det næste skridt er, at du bør danne dig et overblik over, hvilke økonomiske risici og muligheder for virksomheden der er forbundet med dine indvirkninger og afhængigheder af biodiversitet. Det vil sige, at du skal vurdere, hvordan din virksomheds indvirkninger og afhængigheder af naturens ressourcer og biodiversitet kan få betydning for din virksomheds evne til at opnå sine finansielle mål.

Helt konkret bør du opgøre, hvilke aktiviteter og indkøb, fx råvarer, du skal være særlig opmærksom på. Der kan være flere risici forbundet med din virksomheds indvirkninger og afhængigheder af biodiversiteten. En risiko kan være, at ny miljølovgivning rammer produktionen af en vare med høj indvirkning af biodiversiteten, fx begrænsninger på fældning af træer i et område, hvilket fører til højere omkostninger, da prisen på træ stiger. En anden risiko kan være, at den negative indvirkning på biodiversiteten betyder, at du på sigt ikke længere vil have mulighed for at producere, som du gør i dag, fx hvis du er afhængig af bestøvning af afgrøder i din egen produktion eller i produktionen af de råvarer, du anvender.  

Der kan også være muligheder for din forretning, hvis du kan dokumentere dine indvirkninger. Det kan fx være, hvis du kan dokumentere over for kunder, der er omfattet af rapporteringskravene om biodiversitet i CSRD, om og hvordan din virksomhed har indvirkning på biodiversiteten. 

Sidste trin i processen er at sætte mål og afsætte ressourcer til dit arbejde med at forhindre eller mindske virksomhedens indvirkninger og afhængigheder af biodiversiteten.

En målsætning kan være at reducere antallet af kg indkøbt materiale med stor indvirkning på biodiversiteten, fx kakao, oksekød, palmeolie eller stål. En målsætning kan også være, at en vis procentdel af din indkøbsvolumen skal bestå af produkter med certificeringer, der er relevante for biodiversitet.

Der bør i så fald afsættes ressourcer til fx at gennemføre en ny indkøbsstrategi eller omlægge produktionen. Det er også relevant at lave en strategi for, hvordan du vil følge op på din virksomheds arbejde med at reducere virksomhedens indvirkninger på biodiversiteten.

Det er i denne fase, at du kan vurdere, hvordan du vil bruge din viden om virksomhedens indvirkninger og afhængigheder af biodiversitet, fx om du kan prioritere ressourcer til at lave systematiske opgørelser, som du kan bruge til at give oplysninger videre til kunder og investorer om din virksomheds lokaliteter og aktiviteter med relation til biodiversitet.