Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Åbner link i ny fane

Indhold er hentet

Artikel

Hvornår er din virksomhed en hobbyvirksomhed?

Hvis du driver virksomhed for at dyrke en personlig interesse og ikke for at leve af den, så driver du formentlig en hobbyvirksomhed. Bliv klogere på, hvad der definerer en hobbyvirksomhed, og om du skal betale skat og moms af din hobby.

Skrevet af:

Indhold er hentet

Sælger du frugt og grønt fra din have i en lille vejbod, har du med stor sandsynlighed en hobbyvirksomhed.

Dyrker du derimod grøntsager med det formål at tjene penge og kunne leve af dit overskud, så er der ikke tale om en hobbyvirksomhed, men en erhvervsmæssig virksomhed, fx en enkeltmandsvirksomhed eller et selskab.

Hvad er en hobbyvirksomhed?

En hobbyvirksomhed kaldes også en ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Det er en kategori, som sætter rammerne for, hvordan du skal afregne skat, hvilke udgifter du kan trække fra, og om du skal momsregistreres. 

Det er Skattestyrelsen som vurderer, om din virksomhed er en hobbyvirksomhed. I deres vurdering kigger de især på tre faktorer:

  • Formålet med din virksomhed 
    Det vil sige med hvilken intension, du driver din virksomhed. Er det udelukkende for at dyrke din fritidsinteresse, eller er det for at tjene penge? Hvis aktiviteten i din virksomhed er baseret på privat interesse, men formålet er at vækste og tjene penge, så er det ikke en hobbyvirksomhed, du driver, men en erhvervsmæssig virksomhed. Hvis der er tale om ren passion, så er det nok en hobbyvirksomhed.

  • Omfanget af din virksomhed
    Her kigges der på, hvor meget tid du bruger i virksomheden, eller om du har ansatte. Bruger du kun få timer om ugen på virksomheden, så er der formodentlig tale om en hobbyvirksomhed. Har du derimod ansatte og arbejder på fuld tid, så er det i stedet en erhvervsmæssig virksomhed, du driver.

  • Økonomien i virksomheden
    Her vurderes det, om du varetager en økonomisk risiko ved at drive virksomhed, og om du har overskud eller underskud. Du kan godt have overskud i din hobbyvirksomhed, men hvis overskuddet vokser i takt med, at du bruger mere og mere tid på aktiviteten i virksomheden, så er der snarere tale om en erhvervsmæssig virksomhed.

I de fleste tilfælde er det en samlet vurdering af ovennævnte faktorer, som afgør, om du driver en hobbyvirksomhed. 

Hvornår skal du betale skat af din hobby?

Hvis der er overskud i din hobbyvirksomhed, tæller det som personlig indkomst, og du skal således betale skat af overskuddet. Har du udgifter, som relaterer sig direkte til aktiviteterne i virksomheden, kan du trække disse fra. Men du kan ikke trække et eventuelt underskud fra i en hobbyvirksomhed. 

Læs mere om betaling af din skat på Skattestyrelsens hjemmesideÅbner link i ny fane

Hvornår skal du registrere din virksomhed?

I princippet behøver du ikke registrere din hobbyvirksomhed, men du har altid mulighed for at registrere den som en personlig ejet mindre virksomhed (PMV), som er en virksomhedsform uden momsregistrering.

Ændrer din virksomheds formål sig med tiden og bliver mere profitorienteret, kan den ikke længere kategoriseres som en hobbyvirksomhed, men er en erhvervsmæssig virksomhed. I så tilfælde skal den registreres som en enkeltmandsvirksomhed.

Det samme gør sig gældende, hvis din omsætning overstiger 50.000 kroner om året. Så er den momspligtig og skal registreres som fx en enkeltmandsvirksomhed.

Indhold er hentet