Obligatorisk digital selvbetjening for virksomheder
Få hjælp til at komme i gang med at læse Digital Post, benytte digitale selvbetjeningsløsninger og få en NemKonto til din virksomhed.
Indhold er hentet
Indhold er hentet
Virksomheder skal bruge MitID Erhverv, når der er medarbejdere, som skal agere digitalt på vegne af virksomheden. For eksempel tjekke virksomhedens Digital Post eller indberette moms og søge om refusion af sygedagpenge.
Indhold er hentet
MitID Erhverv er erhvervsløsningen for virksomheder, hvor der er en eller flere medarbejdere, som skal arbejde med offentlige og private selvbetjeningsløsninger på vegne af virksomheden.
Medarbejderne kan fx bruge MitID Erhverv til at læse virksomhedens Digital Post, indberette moms og medarbejderes barsel – alt efter behov. Det kræver naturligvis, at de er tildelt rettigheder til netop disse selvbetjeningsløsninger.
For de fleste offentlige selvbetjeningsløsninger gælder det, at I kan give rettigheder til medarbejderne, direkte i MitID Erhverv. Enkelte offentlige selvbetjeningsløsninger har særskilt rettighedsstyring, det gælder fx Digital Post og Skat. I logger dog stadig på selvbetjeningsløsningen med MitID Erhverv.
Indhold er hentet
Vær opmærksom på, at hvis du som ejer kan tegne din virksomhed alene, så behøver du ikke MitID Erhverv til dig selv. Her kan du i stedet vælge at benytte dit private MitID direkte. Du vælger blot at logge på som ledelsesrepræsentant - i stedet for at logge på som privatperson.
Tjek fordelene som ejerleder ved at bruge dit private MitID til din virksomhed
Indhold er hentet
Virksomheder skal tilslutte og opsætte MitID Erhverv gennem hjemmesiden MitID-Erhverv.dk. Fremgangmåden afhænger, af hvilken type virksomhedsform du har.
Brug det link herunder, som passer på din virksomhed.
Indhold er hentet