Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Event

Informationsmøde om støtte til cirkulær omstilling i værdikæder

Har I en cirkulær idé eller udfordring, som kræver, at flere virksomheder arbejder sammen? Deltag i informationsmødet og hør mere om støtte til samarbejder på tværs af værdikæden.

11. nov. 2026,
kl. 14:00 - 15:00
Online

Pris:

Gratis

Fra cirkulær idé til handling

Har I en cirkulær idé eller udfordring, som kræver, at flere virksomheder arbejder sammen? 
 
Så deltag i online informationsmøde og hør, hvordan I kan få støtte til at undersøge, udvikle og føre en cirkulær løsning ud i livet sammen med virksomheder i jeres værdikæde. 

På informationsmødet får du svar på: 

  • Hvilke virksomheder og idéer kan få støtte?
  • Hvor meget støtte kan I søge – og hvad kræver det af jer?
  • Hvem skal være med i værdikæden?
  • Hvad lægges der vægt på i vurderingen?
  • Hvordan kommer I bedst fra idé til en stærk ansøgning?
  • Hvordan arbejder I med affald, ressourcestrømme og beregning af forventede CO₂-reduktioner?
  • Hvordan foregår ansøgningen? 

Vi viser også eksempler på, hvad et cirkulært værdikædesamarbejde kan handle om – fx nye materialestrømme, genbrug, længere produktlevetid, take-back-løsninger, nye produkter og cirkulære forretningsmodeller. 

 

Du hører også om de to veje, I kan gå: 

Værdikæde-tjek   
Til jer, der har en idé eller udfordring, men stadig mangler afklaring. Her kan I undersøge potentialet, teste centrale antagelser og finde ud af, hvilke virksomheder og kompetencer der skal til for at komme videre. 
 
Værdikædesamarbejde 
Til jer, der er længere og er klar til at udvikle, implementere eller skalere en konkret cirkulær løsning sammen med andre virksomheder i værdikæden. 

 

Er det relevant for jer? 

Mødet er særligt relevant, hvis I fx: 
 

  • har materialer eller reststrømme, der kan udnyttes bedre
  • vil udvikle et mere cirkulært produkt, en service eller forretningsmodel
  • har en løsning, der kræver samarbejde med leverandører, kunder eller andre virksomheder
  • vil undersøge, om en cirkulær idé teknisk og økonomisk kan hænge sammen
  • allerede har en lovende løsning, som I vil udvikle, implementere eller skalere
     

Der bliver naturligvis også tid til jeres spørgsmål. 

Vi optager mødet, og det vil efterfølgende kunne tilgås på Virksomhedsguiden.

Støttet af: