Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Event

Innovation Day // Robotter på tur

Odense Robotics inviterer i samarbejde med ESA, ARLI – ITK, Aarhus Kommune samt Ringkøbing-Skjern Kommune robot- og dronevirksomheder til Robotter på tur – en innovations day med fokus på konkrete anvendelser af robotter og droner i kommunal drift inden for teknik og miljø.

28. april 2026, kl. 10:00 - 14:30

Det tidligere Velfac

Ribovej 8

6950 Ringkøbing

Pris:

Gratis

Indhold er hentet

Formålet med dagen er at skabe direkte dialog mellem virksomheder og kommunale medarbejdere om behov, muligheder og barrierer og give virksomheder mulighed for at vise løsninger frem i en realistisk kommunal kontekst. 

Om ARLI
ARLI (Autonomous Robot for Laser Scanning and Inspections) er et ESA-støttet innovationsprojekt, der undersøger, hvordan autonome robotter og sensorteknologi kan understøtte kommunal drift og vedligehold i byrummet. I ARLI arbejder ITK (Innovation, Teknologi, Kreativitet) bl.a. med kommunikation, brugerinddragelse og afdækning af skaleringsmuligheder på tværs af kommuner.

Ringkøbing-Skjern Kommunes interesseområder
Ringkøbing-Skjern Kommune er især interesseret i løsninger inden for:

  • Saltning af glatte veje
  • Bekæmpelse af ukrudt
  • Droner til overvågning (fx hærværk i parkområder)
  • Klipning af græs og vedligehold af fodboldbaner
  • Inspektion af veje, riste og afvanding
  • Scanning og risikovurdering af træer

Praktisk
Arrangementet er gratis for deltagende virksomheder. Der kan forekomme ændringer i programmet.

Hvis I har interesse i at deltage som udstiller eller lyst til at byde ind med et kort oplæg, hører vi meget gerne fra jer.

Program

10:00

Perspektiv oplæg for kommunale medarbejdere

- Velkomst og introduktion til dagen - Oplæg om gode eksempler på brug af robotter og droner i en kommunal kontekst v. Business Development Manager Frederik Ross, Odense Robotics / ITK – Aarhus Kommune

10:30

Mini-messe og dialog ved stande

12:00

Frokost

12:30

Workshop for indbudte

- Hvordan kan vi åbne op for mere samarbejde mellem kommuner og virksomheder? - Hvad skal der til, for at kommunerne tør afprøve og købe nye løsninger? Virksomheder, der har lyst til at bidrage med et kort fagligt oplæg (5–10 min.) om konkrete løsninger eller erfaringer, er meget velkomne til at melde ind til Frederik Ross på [email protected]

14:30

Tak for i dag