Case
Netværksgrupper hos Food & Bio Cluster Denmark
Food & Bio Cluster Denmark faciliterer faglige netværksgrupper, der samler fagfolk om aktuelle emner inden for fødevarer og bioressourcer.
Indhold er hentet
Indhold er hentet
Innovation og stærke samarbejder på tværs af værdikæden er nøglen til at reducere CO₂ og styrke en robust fødevareforsyning. Bliv en del af et målrettet fællesskab, hvor idéer omsættes til løsninger, og hvor du matches med de rette partnere, viden og kompetencer.
Indhold er hentet
Landbrugs- og fødevaresektoren bidrager væsentligt til Danmarks samlede klimaaftryk og spiller derfor en central rolle i opfyldelsen af de politiske klimamål om markante reduktioner i udledningen af drivhusgasser.
Skal omstillingen lykkes, kræver det nye løsninger i hele værdikæden fra primærproduktion og forarbejdning til distribution og marked samt et øget fokus på at minimere spild og udnytte biologiske ressourcer og sidestrømme langt bedre end i dag.
Samtidig skal løsningerne understøtte en stabil og sikker fødevareforsyning i en mere uforudsigelig verden præget af både klimaforandringer og et ændret globalt sikkerhedsbillede.
Parallelt med disse udfordringer vokser den globale efterspørgsel på fødevarer i takt med verdensbefolkningen. Opgaven er derfor klar: Sektoren skal levere mere til flere, men med færre ressourcer og lavere udledninger.
Vejen mod netto-nul udledning af drivhusgasser inden 2050 kræver løsninger, der både reducerer udledninger og ændrer den måde, ressourcer udnyttes på. Tre centrale drivkræfter sætter retningen for den nødvendige omstilling:
Indhold er hentet
Vi skal skabe mere værdi af biologiske ressourcer gennem markedsdrevne innovationer, der reducerer spild og sikrer bedre udnyttelse af biologiske rest- og sidestrømme via kaskadeudnyttelse i fødevaresystemet.
Indhold er hentet
Vi skal tilpasse og anvende teknologier, som kan levere konkurrencedygtige CO₂e-reduktioner på tværs af værdikæden – fra produktion og forarbejdning til forædling.
Indhold er hentet
Innovationer skal styrke robusthed og beredskab frem mod 2030 og bidrage til en mere modstandsdygtig sektor til gavn for både virksomheder og samfund.
Indhold er hentet
Det stiller krav om samarbejde på tværs af værdikæden og udvikling af løsninger, som rækker ud over den enkelte virksomheds muligheder. Ifølge COO i Food & Bio Cluster Denmark, Kathrine Vejgaard Stage, er netop det fælles afsæt afgørende:
Når vi skal reducere klimaaftrykket og samtidig sikre fødevarer til en voksende befolkning i en mere usikker verden, handler det om at få mere ud af mindre. Det kræver samarbejde, hvor viden, teknologi og forretning kobles tidligt, for det er dér, løsningerne bliver både mere effektive, mere robuste og mere klar til markedet.
Indhold er hentet
Som missonsdrevet klyngeorganisation bidrager Food & Bio Cluster Denmark til at videreudvikle og accelerere innovation i fødevare- og bioressourcesektoren ved at samle virksomheder, særligt små og mellemstore virksomheder og iværksættere med innovationspotentiale.
Gennem målrettet samarbejde kobler vi virksomheder med vidensinstitutioner, andre SMV’er, større virksomheder, private rådgivere, investorer og offentlige myndigheder, så viden, kompetencer og ressourcer bringes i spil på nye måder og omsættes til konkrete løsninger.
Innovation forstås bredt som udvikling af nye eller væsentligt forbedrede produkter, processer, forretningsmodeller, organisationsformer eller markedsføringsmetoder, dvs. løsninger, som de involverede aktører ikke ville kunne udvikle alene.
Vi åbner løbende for nye ansøgningsrunder, netværksgrupper og andre tiltag, hvor du kan finde midler, viden og relevante samarbejdspartnere, der kan sætte tempo på innovationen i din virksomhed.
Alle aktiviteter er gratis for medlemmer af Food & Bio Cluster Denmark, hvor du bliver en del af en bevægelse drevet af ét fælles mål: at sætte turbo på innovationen, så Danmark bliver en global frontløber i den grønne og bæredygtige omstilling.