Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Event

Iværksætterhjulet

På iværksætterhjulet kommer du hele vejen rundt om, hvad det vil sige at starte egen virksomhed. Både det formelle, men også de menneskelige aspekter af, hvad der kræves for at lykkes med sin virksomhed.

17. februar 2026, kl. 16:30 - 20:30

Tilmeldingsfrist

16. februar 2026, kl. 23:59

IværksætterRiget

Kongensgade 12

5000 Odense C

Pris:

695,-

inkl. moms

Indhold er hentet

På iværksætterhjulet kommer du hele vejen rundt om, hvad det vil sige at starte egen virksomhed. Både det formelle, men også de menneskelige aspekter af, hvad der kræves for at lykkes med sin virksomhed.

Formålet med iværksætterhjulet er, at du få en realistisk forventning af, hvad det vil sige at starte virksomhed og at du får åbnet døren ind til iværksætter-verdenen.

Herunder kan du i overskrifter læse lidt mere om indholdet på de forskellige undervisningsdage. Der er seks undervisningsgange med start 17. februar kl 16:30.

TIRSDAG DEN 17. februar Kl. 16:30-20:30
Iværksætterriget, Kongensgade 12, 5000 Odense C

Oplæg om livet som iværksætter!
Hvordan er livet som iværksætter. Hvilke udfordringer møder man og hvorfor starter man sin egen virksomhed.
Pia Vander/Iværksætterriget

Odense Iværksætterservice
Velkomst og introduktion til Odense Iværksætterservice – hvad kan vi gøre for dig + introduktion til netværk.

Skattestyrelsen
For at komme godt i gang med en ny virksomhed, er det blandt andet vigtigt at vide:

Om Skattestyrelsen anser din personlige virksomhed for erhvervsmæssig.
Hvad skal jeg vide, hvis jeg starter et selskab.
Om din virksomhed skal momsregistreres.
Hvilke krav stilles til dit regnskab, bogføring og dine fakturaer.
Hvordan du får betalt moms og/eller lønsumsafgift og skat.
På modulet taler vi også om de forskellige virksomhedsformer og hvad du ellers skal være opmærksom på. 
Vagn Remme/Odense Iværksætterservice

 

TIRSDAG DEN 24. februar Kl. 16:30-20:30
TechTown, Billedskærervej 17, 5230 Odense M

Forretningsplan

Modul 1: Hvor skal din virksomhed hen – og hvorfor en forretningsplan er vigtig

I første modul sætter vi retningen for din virksomhed. Du arbejder med en milepæl: Hvor vil du være om fem år?

Vi ser på, hvorfor en forretningsplan er en god idé – og hvordan den kan bruges som et praktisk værktøj til at skabe klarhed, retning og overblik.

Du får indsigt i:

Hvad en forretningsplan indeholder
Hvordan du bruger den i hverdagen
Hvordan du tilpasser den til din egen virksomhed
Vagn Remme/Odense Iværksætterservice

Online markedsføring
Vi vil gennemgå de seneste online markedsføringstendenser, samt hvad du skal være opmærksom på teknisk, designmæssigt og i forhold til at blive set på facebook. Desuden vil oplægget komme ind på, hvordan du får potentielle kunder til at besøge din hjemmeside.

Søgemaskineoptimering
Google Ads
Facebook Business
Peter Skjold Mogensen/Retail Academy

 

TIRSDAG DEN 3. marts KL. 16:30-20:30
FIVE, Sverigesgade 5, 3. sal, 5000 Odense


Forretningsplan
Modul 2 & 3: Sådan bygger du din virksomhed – og færdiggør din forretningsplan

I modul 1 satte du en milepæl: Hvor skal din virksomhed være om fem år?

Nu bygger vi videre og gør din forretningsplan færdig.

Modul 2 handler om at omsætte visionen til virkelighed. Vi arbejder med:

Produkter, kunder og værditilbud
Ressourcer og samarbejder
Struktur og strategi
Modul 3 samler trådene og ser fremad. Vi færdiggør planen med:

Økonomi og tidsplan
Risici og muligheder
Din rolle som iværksætter
 
Du arbejder med din egen virksomhed hele vejen og får sparring undervejs. Når du går hjem, har du en færdig mini-forretningsplan – klar til brug.

Vagn Remme/Odense Iværksætterservice

 

TIRSDAG DEN 10. marts KL. 16:30-20:30
Videnbyen, Cortex Park 26, 5230 Odense

Netværk
Kaffemødet, hvordan drikke man kaffe, med hvem og hvorfor.
Vagn Remme/Odense Iværksætterservice


A-kassen
Sådan er du sikret som selvstændig.
Ved Claus Jeppesen/Frie

Forsikring
Modulet giver en oversigt over erhvervsforsikringer. Hvilke er lovpligtige og hvilke er "nice to have" i tilfælde af at uheldet er ude?
Ved Jens Blom/Lokalforsikring

 

TIRSDAG DEN 17. marts KL. 16:30-20:30
Mazanti-Andersen Advokater, Klosterbakken 12, 5000 Odense C

Kaffemødet – vi samler op på kaffemødet.

Vagn Remme/Odense iværksætterservice

Jura
Modulet giver en introduktion til tre centrale emner, du som iværksætter bør have et kendskab til, når du starter egen virksomhed.

Valg af selskabsform
Kontrakter/aftaleret
Markedsføringslovens faldgruber
GDPR
Ved Mathilde Schwitzer Alnor / Mazanti-Andersen

 

TIRSDAG DEN 24. marts Kl. 16:30-20:30
Lokation kommer

Markedsanalyse – Nøglen til en sund og skalerbar forretning

Mange iværksættere springer direkte ud i salg og markedsføring uden først at forstå det marked, de bevæger sig ind i. Det kan føre til dyre fejltagelser, spildte ressourcer og manglende vækst. En grundig markedsanalyse er ikke bare en akademisk øvelse – det er et strategisk værktøj, der kan være afgørende for din virksomheds succes.

I dette oplæg får du indsigt i:

Hvorfor markedsanalyser er afgørende for din forretning
– Lær hvordan en solid forståelse af markedet kan hjælpe dig med at træffe bedre beslutninger, minimere risici og maksimere din virksomheds potentiale.
Hvordan du identificerer dine kunder og deres behov
– Få konkrete metoder til at kortlægge dine målgrupper, deres adfærd og præferencer, så du kan skræddersy dine produkter og budskaber.
Hvordan du måler på forskellige parametre for at optimere din markedsføring
– Bliv introduceret til værktøjer og teknikker, der hjælper dig med at analysere data og justere din strategi løbende.
Hvad får du med hjem?

Du går hjem med:

En dybere forståelse af, hvordan markedsanalyse kan styrke din forretning
Praktisk inspiration og værktøjer til selv at udføre analyser
En klarere idé om, hvordan du kan bruge data til at træffe bedre beslutninger og skabe mere målrettet kommunikation
Dette oplæg er for dig, der ønsker at bygge en virksomhed på et solidt fundament – med indsigt, strategi og forståelse for det marked, du opererer i.

 

Evaluering og tak for denne gang.

Vagn Remme/Odense iværksætterservice