Indhold er hentet
Kend reglerne, før du inkluderer din ESG-opgørelse i årsrapporten
For langt de fleste virksomheder er det ikke et krav at inkludere en ESG-opgørelse i årsrapporten. Hvis du frivilligt vælger at gøre det, skal du være opmærksom på, at din ESG-opgørelse bliver omfattet af nogle af reglerne i årsregnskabsloven.
Indhold er hentet
Før du beslutter dig for at inkludere din ESG-opgørelse i årsrapporten, bør du overveje, om det giver værdi for din virksomhed, eller om du kan nøjes med at offentliggøre den på din hjemmeside eller dele den direkte med dine samarbejdspartnere.
Fordelen ved at inkludere din ESG-opgørelse i årsrapporten er, at kunder, investorer og banker lettere kan få adgang til oplysninger om dit arbejde med bæredygtighed, fordi årsrapporten bliver offentliggjort på CVR.dk. Du skal dog være opmærksom på, at din ESG-opgørelse derved skal følge reglerne i årsregnskabsloven.
Indhold er hentet
Hvad er kravene til en frivillig ESG-opgørelse i årsrapporten?
Din årsrapport skal være systematisk, konsekvent og retvisende, og det samme skal din ESG-opgørelse. Hvis du følger den frivillige standard for bæredygtighedsrapportering, øger du sandsynligheden for, at dine oplysninger opfylder disse krav.
Hvor i min årsrapport må jeg placere en frivillig ESG-opgørelse?
Hvis du frivilligt ønsker at inkludere en ESG-opgørelse i årsrapporten, bør du som udgangspunkt placere den i ledelsesberetningen. Du skal være opmærksom på, at oplysningerne vil blive underlagt revisors konsistenstjek på lige fod med øvrige oplysninger i ledelsesberetningen.
Er det et krav at få en erklæring på en frivillig ESG-opgørelse?
Selvom du inkluderer en frivillig ESG-opgørelse i årsrapporten, er det ikke et krav, at du forsyner din ESG-opgørelse med en revisorerklæring. Alle godkendte revisorer kan afgive en erklæring på en frivillig ESG-opgørelse.