Kobling Sydfyn: Bål & Business
Foråret spirer – og det gør dine visioner og ideer måske også? Nu er tiden til at stoppe op, mærke efter og give plads til det, der skal gro i din forretning.
Tilmeldingsfrist
18. maj 2026, kl. 09:00
Naturpassion
Hallindskovvej 23
5700 Svendborg
Pris:
228,-
ekskl. moms
BÅL & BUSINESS - FORÅRSBOOST AF DIG OG DIN FORRETNING I NATUREN
Indhold er hentet
Kobling Sydfyn inviterer dig til en anderledes eftermiddag i naturen, hvor vi samles omkring bålet i tipien hos Naturpassion i Hallindskoven ved Svendborg. Her skaber vi et rum for ro, refleksion og retning – så du kan styrke både dig selv og din business.
Arrangementet er skabt i samarbejde med en række stærke selvstændige, som hver især guider dig fra indre afklaring, sundhed og til konkret handling:
Vi starter med at lande i kroppen og naturen.
Naturterapeut Zaraliv guider dig gennem en sansende meditation ved bålet, hvor naturens elementer hjælper dig med at finde ro og nærvær.
Efter vores fælles deling sætter vi fokus på noget, mange overser:
Din egen sundhed.
Ergoterapeut Jette Kristensen (Care for You) deler enkle, konkrete greb, du kan skrue på for at styrke din energi og trivsel i en travl hverdag som selvstændig.
Hvordan omsætter du dine refleksioner til konkret handling?
Rikke Bech Skougaard, konsulent og coach, guider dig gennem en faciliteret proces, hvor du omsætter dine indsigter til konkrete næste skridt.