Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Åbner link i ny fane

Indhold er hentet

Lån

Lånefinansiering

I Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) yder vi lån og kautioner til danske virksomheder — herunder landbrug — i samarbejde med banker, finansieringsinstitutter, leasingselskaber og investorer.

Indhold er hentet

EIFO yder lån og kautioner til danske virksomheder i de fleste brancher og på alle stadier af deres udvikling. Lånene kan du få direkte fra os, eller vi kan stille en kaution, så du kan få lån i banken.

Vi yder lån til nystartede virksomheder med kort historik, modne virksomheder med investeringsplaner, og eksporterende virksomheder. 

Vi har forskellige låntyper. 

Lån direkte fra EIFO 

EIFO låner penge direkte til virksomheder, som fx skal investere i nye produktionsfaciliteter, opdyrke nye markeder eller gennemføre en grøn omstilling - og som ikke umiddelbart kan skaffe hele den nødvendige kapital i deres bank, hos investorer eller fra leasingselskab, egenkapital eller andre kilder.  

Små og mellemstore virksomheder i de fleste brancher og stadier kan søge om direkte lån fra EIFO. Det er et krav, at lånet indgår i en samlet finansieringsløsning med andre finansieringspartnere, hvor EIFO kan komme med op til 50 % af den samlede finansiering.

Business angel matching-lån 

Business angel matching-lån er et låneprodukt specifikt til tidlige danske iværksætter-virksomheder. Med lånefaciliteten kan din virksomhed supplere en investering fra en business angel med et lån fra EIFO. Den enkelte business angel skal være godkendt til at benytte ordningen, og det er op til den business angel, som har investeret i din virksomhed, hvornår lånefaciliteten skal bringes i spil. Kontakt EIFO for mere information.

Andre direkte låntyper

EIFO har også andre direkte låntyper, som kan indgå i en samlet finansieringsløsning, fx:

  • Ansvarlige lån hjælper modne sunde virksomheder med at styrke egenkapitalen og øge soliditeten. Ansvarlige lån hjælper primært med at løfte finansiering hos pengeinstitutterne.
  • Venture debt-lån for modne iværksættervirksomheder, der allerede har sikret sig egenkapital fra en venturekapitalfond.
  • Soliditetslån, som styrker egenkapitalen og gør adgangen til yderligere lånefinansiering nemmere. Soliditetslån tilbydes kun sammen med et pengeinstitut.

Lån i banken med kaution fra EIFO

Hvis bankrådgiveren ikke slår til med det samme, når du præsenterer idéerne for virksomhedens vækst, så kan en kaution fra EIFO ofte få tingene til at ske og betyde, at du alligevel kan få øget dit samlede engagement i banken. 

EIFO tager nemlig en del af bankens risiko, og du får din kapital til at betale materialer, lønninger og leverandører, så I kan sige “ja tak” til flere og større ordrer fra både danske og udenlandske kunder. Kapitalen kan også bruges til at investere i nye maskiner, produktionsanlæg eller udenlandske datterselskaber og til at stille garantier til kunder for fx forudbetalinger.  

EIFO kan stille kaution for små og mellemstore virksomheder i de fleste brancher og udviklingsstadier. Prisen for EIFOs kaution er blandt andet bestemt af virksomhedens kreditværdighed og kommer oveni bankens renter og omkostninger på lånet. Kontakt EIFO for nærmere information.  

Ønsker du at høre mere om vores løsninger?

Ring eller skriv til vores kundecenter.

Hvis du har brug for kapital her og nu til at realisere din virksomheds drift eller udviklingsplaner eller bare vil høre mere om mulighederne generelt.

Åbningstider:
Mandag-torsdag 9.00-16.00
Fredag 9.00-15.00

T: +(45) 31 51 94 21
Mail: [email protected]Åbner link i ny fane