Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Event

Language Data Space workshop

Hvordan får vi mere dansk sprogdata i spil til udviklingen af AI? Kom med til Danmarks anden nationale Language Data Space-workshop, hvor vi sætter fokus på, hvordan virksomheder og organisationer kan dele, udstille og anvende sprogdata gennem Europas fælles markedsplads for sprogdata – Common European Language Data Space (LDS).

21. okt. 2026,
kl. 09:30 - 16:00

DLA Piper 2 Oslo Plads 2100 København

Oslo Plads 2, kl.

2100 København Ø

Pris:

Gratis

Indhold er hentet

Kom med til Danmarks anden nationale LDS-workshop
Store sprogmodeller trænes på enorme mængder data, men dansk sprogdata er alvorligt underrepræsenteret. Det begrænser kvaliteten af AI-løsninger på dansk og svækker Danmarks og Europas digitale selvbestemmelse.

EU-Kommissionen har som svar etableret Common European Language Data Space (LDS), som er en fælleseuropæisk platform, hvor virksomheder og organisationer kan dele, sælge og licensere sprogdata til træning af sprogmodeller på transparent og suveræn vis.

Platformen er nu oppe at køre, åben for europæiske aktører og gratis at benytte. Du kan udstille egne datasæt og specificere detaljerede politikker for dataanvendelse eller browse kataloget og hente data fra europæiske aktører.

Men hvad skal der til, for at vi kan få danske aktører i gang med at benytte LDS-platformen?

Det er præcis det spørgsmål, vi samles om at besvare og løse.

Du får:

  • Hands-on erfaring med LDS-platformen: Test adgang, gennemse datakataloget, hent og udstil data.
  • Teknisk introduktion til LDS-connectoren: Forstå, hvad der kræves for at koble sig på, og hør om Alexandra Instituttets tilbud om gratis at implementere og drifte connectorer for interesserede organisationer.
  • Juridisk (u)vished om datadeling: Oplæg og debat om erfaringerne med datadeling, hvor der stadig er uklarheder, og hvad LDS kan gøre for at understøtte bedre vejledning.
  • Dialog om use cases og forretningsværdi: Hvilke data er der efterspørgsel efter, og hvad skal der til, for at det bliver en reel gevinst at deltage?

Målgruppe for workshoppen

Workshoppen henvender sig til virksomheder og organisationer, der råder over store mængder dansk sprogdata, og som ønsker at forstå, hvordan de kan bidrage til og drage nytte af det voksende europæiske marked for sprogdata.

Ligeledes henvender workshoppen sig til dataanvendere, der ønsker at få nem og sikker adgang til store mængder sprogdata.

Program

09.00 – Ankomst og morgenmad


09.30 – Velkommen og intro til dagen
Alexandra Instituttet og Digitaliseringsstyrelsen


09.45 – The Digital Europe Programme and the Common European Language Data Space
Annika Antikainen, EC (online)


10.05 – The Alliance for Language Technologies
Edouard Geoffrois, ALT-EDIC (online)


10.20 – European Language Data Space: Building the market for language data to power AI in Europe
Penny Labropoulou, Athena RC/ILSP, LDS Technical Team Coordinator


10.40 – Pause


11.00 – Kom i gang med LDS-platformen: Vi tester og overkommer de tekniske barrierer

Introduktion til LDS-platformen og integration gennem LDS Connector
Lea Schick og Jesper Løgager Jakobsen, Alexandra Instituttet
Hands-on: Alle får adgang til et testmiljø, hvor vi kan afprøve, hvordan man udstiller egne data og henter datasæt

12.15 – Frokost

13.00 – Anvenderdialog: Præsentation af use cases og værdien af adgang til LDS-markedspladsen

Danmarks Radio: Nadia Krag og Lasse Funder Andersen
Region Midt: Thea Rolskov Sloth og Gustav Aarup Lauridsen
Tekst og Node: Kris Kjær Nielsen

13.45 – Erfaringer med og barrierer for datadeling

Casper Blum Frohn, Digitaliseringsstyrelsen
Marlene Winther Plas, DLA Piper
Jacob Nielsen, PhD Fellow, Ordbogen.com
Nicola Ravden, chefkonsulent, Det Kgl. Bibliotek
Moderator: Alexandra Instituttet


14.30 – Opsamling og videre skridt

Med afsæt i dagens dialoger samler vi op på behovet for det videre arbejde – eksempelvis guidelines, kurser og incitamenter – der kan fremme anvendelsen af LDS og andre platforme til deling af sprogdata.


15.00–16.00 – Networking

Støttet af: