Logistik & CCUS – Hvordan skalerer vi transporten af CO2?
Formålet med dette innoNET er at samle værdikæden og arbejde konkret med de generelle udfordringer inden for transport af CO₂ – uanset om løsningen er rør, skib, lastbil, container, hubs eller nye hybride koncepter.
28. april 2026, kl. 10:00 - 14:00
Esbjerg Brygge 28
6700 Esbjerg
Pris:
750,-
for medlemmer (inkl. moms)
1.500,-
for ikke-medlemmer (inkl. moms)
Logistik & CCUS – Hvordan skalerer vi transporten af CO2?
Indhold er hentet
Beskrivelse
Danmark har sat ambitiøse mål for reduktion af CO₂-udledningen. De kan kun realiseres, hvis CO2-fangst og -lagring (CCS) implementeres i stor skala – og inden for få år.
Men én central udfordring står i vejen: transporten af CO₂.
Rørledninger er ikke realistiske for små- og mellemstore udledere, der er geografisk spredt. Transport i flydende form under højt tryk og kryogene temperaturer er kapitalkrævende, kræver specialudstyr i begrænset antal og rejser sikkerheds- og regulatoriske spørgsmål.
Uden en fleksibel, sikker og økonomisk bæredygtig transportløsning risikerer CCS at blive begrænset til få, store punktudledere – og dermed forsinke den grønne omstilling.
Formål
Formålet med dette innoNET er at samle værdikæden og arbejde konkret med de generelle udfordringer inden for transport af CO₂ – uanset om løsningen er rør, skib, lastbil, container, hubs eller nye hybride koncepter.
Vi sætter fokus på barrierer, muligheder og samarbejder, der kan bringe CO₂-transport fra pilotprojekt til implementering.
CO₂ Infrastruktur projektcase som afsæt for dialog
Som en del af dagen præsenteres CO2 Infrastructure-projektet, der arbejder med en containerbaseret løsning, hvor CO₂ transporteres i fast form (tøris) ved atmosfærisk tryk. Løsningen er designet til at fungere i eksisterende container- og havnelogistik og demonstreres i samspil med udskibning fra Esbjerg Havn til lagring offshore.
Casen fungerer som afsæt for diskussion, og formålet er bredere: at kvalificere flere transportmodeller og identificere de tværgående udfordringer, der skal løses for at skalere CCS.
🗓 Program
10.00 - 10.10
Velkomst og introduktion
v/ Rene Høltzerman, Project Manager, Energy Cluster Denmark & Jannick Kjersgaard, PwC.
10:10 – 11:30
Ekspertperspektiver fra DecarbonICE
v/ Morten Rasmussen - PwC Energi & Forsyning med flere.
11:30 – 12:00
Generel diskussion
Dialog og refleksioner fra deltagerne
12:00 – 12:45
Frokost og netværk
12:45 – 13:30
Open Space Workshop: Udfordringer og Muligheder
Deltagerstyret session i Open Space-format, hvor deltagerne selv sætter dagsordenen og går i dialog om de mest relevante udfordringer og muligheder. Fokus er på fælles indsigt, reelle barrierer og mulige løsninger gennem samarbejdsdrevet diskussion.
14.00
Tak for i dag
Event Sprog
Dansk
👉 Ikke medlem endnu? Bliv en del af Energy Cluster Denmark og få adgang til medlemsfordele, rabatter og et stærkt innovationsnetværk.
Hvorfor skal jeg deltage i dette innoNET?
✅ Få overblik over de største barrierer for skalering af CO₂-transport – og bliv klogere på, hvor flaskehalsene reelt ligger.
✅ Arbejd konkret med løsninger sammen med værdikæden – fra udledere og havne til logistik- og teknologileverandører.
✅ Test og kvalificér din egen tilgang i dialog med markeds- og systemaktører, der står med samme udfordringer.
✅ Identificér nye samarbejder og projektmuligheder, der kan bringe CO₂-transport fra pilot til implementering.
Hvad er innoNET?
Et event arrangeret af Energy Cluster Denmark, der byder på viden og netværk om innovation, nye teknologier og services til fremtidens energisystem – altid med afsæt i et specifikt energitema.
Deltag sammen med førende eksperter og aktører for at udforske udfordringer, dele indsigter og skabe partnerskaber, der driver den grønne omstilling.