Oprettelse af personligt ejet virksomhed
Når du vil starte en enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S og har brug for et CVR-nummer, skal du oprette den på Virk. Bliv klogere på, hvad du skal have klar ved oprettelse.
Indhold er hentet
Indhold er hentet
Hvis du vil lukke din enkeltmandsvirksomhed eller PMV, er der en række ting, du skal huske. Du skal bl.a. huske at afslutte moms og rette din forskudsopgørelse. Få overblik over, hvordan du lukker din personligt ejede virksomhed.
Indhold er hentet
Hvis du frivilligt vil lukke en personligt ejet virksomhed, dvs. en enkeltmandsvirksomhed, en personligt ejet mindre virksomhed (PMV) eller et I/S med personer i ejerkredsen, er der flere ting, du skal være opmærksom på, før du afvikler dit CVR-nummer.
Når du skal lukke en virksomhed, er det afgørende, om den er solvent eller insolvent, da det har betydning for måden, du skal lukke den på. Denne artikel beskriver, hvordan du lukker sunde og solvente, dvs. betalingsdygtige personligt ejede virksomheder.
Hvis din virksomhed er insolvent, kan der indgives konkursbegæring.
Inden du afvikler dit CVR-nummer, er der flere ting, du skal tage stilling til:
Indhold er hentet
Få overblik over, hvornår og hvordan du kan opsige kontrakter og faste aftaler. Det kan fx være lejekontrakt, abonnementer, forsikring, betalingskort mv.
Indhold er hentet
Tag hånd om din online tilstedeværelse. Luk din hjemmeside, opsig dit domæne, og overvej at fjerne eller deaktivere sociale mediekanaler.
Indhold er hentet
Tag fat i din bank i god tid, så du har overblik over, hvordan du lukker eventuelle konti tilknyttet din virksomhed og får afviklet eventuel gæld.
Indhold er hentet
Hvis du har ansatte, skal du undersøge, hvornår og hvordan de kan opsiges, inden du afvikler dit CVR-nummer.