Mariagerfjord Erhverv
Mariagerfjord Erhverv er aktiv erhvervsservice og den lokale indgang til erhvervsfremmesystemet.
Indhold er hentet
Mariagerfjord Erhverv er sat i verden for at skabe vækst og udvikling i Mariagerfjord Kommunes erhvervsliv.
Ambitionen er at udfordre og hjælpe lokale virksomheder til at realisere deres potentiale og derved skabe vækst, udvikling og arbejdspladser i lokalområdet.
Mariagerfjord Erhverv tilbyder vejledning og service til eksisterende virksomheder, iværksættere og de virksomheder, som flytter til. Mariagerfjord Erhverv er den samlende og faciliterende partner, der med engagement og kompetence bringer virksomheder, uddannelser, offentlige aktører, organisationer og netværk sammen.
Mariagerfjord Erhverv er den lokale indgang til det danske erhvervsfremmesystem med et stort netværk og tæt samspil med private rådgivere, Erhvervshus Nordjylland, uddannelses- og vidensinstitutioner, Eksportrådet, innovationsprogrammer mv.