Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Event

Marketing & Communication netværksmøde

I samarbejde med Odense Invest, inviterer Odense Robotics Marketing & Communication netværket, til et uformelt netværksmøde, hvor der er plads til både det faglige og det sociale.

17. juni 2026, kl. 16:30 - 22:00

Tilmeldingsfrist

10. juni 2026, kl. 23:59

Odense Rådhus

Flakhaven 2

5000 Odense C

Pris:

Gratis

Indhold er hentet

Vi starter aftenen ved Odense Rådhus, hvor vi får et indblik i den nye kernefortælling for robotområdet i Odense. Her sætter vi fokus på, hvilket narrativ der ligger til grund for arbejdet med at brande byen som “The World’s Leading Robotics City”, samt hvordan konferencer og andre aktiviteter bidrager til at styrke fortællingen. Samtidig åbner vi op for en dialog om, hvordan vi sammen kan samarbejde om at løfte fortællingen endnu stærkere.

Herefter bevæger vi os videre til Engen, hvor programmet fortsætter med en hyggelig middag i uformelle rammer. Her er der god tid til at fortsætte dialogen og netværke, inden vi slutter aftenen af med årets sommerrevy i Odense.

OBS: Netværksmødet afholdes på dansk.

Ved tilmelding takker du ja til at deltage i hele programmet.

Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.


Formål med netværket:
Marketing & Communication netværket har til formål at give medlemmerne indsigt i best practice, brancheviden og inspiration til udfordringer inden for marketing og kommunikation. Netværket er et sted, hvor man kan lære af andres succeser og daglige udfordringer fra samme fagområde og branche.

Hvem kan deltage?
Medarbejdere, der arbejder med marketing og/eller kommunikation i organisationer og virksomheder med betalt medlemskab i Odense Robotics.

Vil du vide mere om netværket?

Kontakt Marketing Manager Julie Danielsen på: [email protected]

Program

16:30

Velkommen v. Odense Robotics

16:45

Præsentation: ”The World’s Leading Robotics City” v. Invest in Odense

17:15

Dialog: Hvordan kan vi samarbejde på tværs for at øge interessen i robotteknologi

18:00

Transport til “Engen”

18:30

Uformel middag

20:00

Odense Sommer Revy

22:00

Tak for i aften