Medlemsmøde: Indsigt, nye perspektiver og netværk (Aalborg)
Kom med til Medlemsmøde – DigitalLeads eksklusive medlemsarrangement i Aalborg, Aarhus og København, hvor vi samler det digitale økosystem i hver region til en eftermiddag fyldt med inspiration, relationer og nye muligheder.
Tilmeldingsfrist
18. august 2026, kl. 23:59
Utzon centeret
Slotspladsen 4
9000 Aalborg
Pris:
0,-
for medlemmer (ekskl. moms)
Indhold er hentet
BEMÆRK NY DATO: Medlemsmødet i Aalborg er rykket til d. 26. august 2026
Medlemsmødet er stedet, hvor du:
- Møder andre medlemsvirksomheder på tværs af brancher og teknologier
- Får indsigt i, hvad der rører sig i DigitalLead – og hvordan du kan blive en del af aktuelle initiativer og projekter
- Kan spotte nye samarbejder, partnerskaber – og måske din næste forretningsmulighed
- Bliver klogere og inspireret af både medlemmer og et stærkt ekspertoplæg
Hvad kan du opleve?
Medlemsmødet kombinerer viden, relationer og fællesskab – og er et oplagt mødested, hvis du vil styrke dit netværk og din position i det digitale økosystem. Programmet er sammensat, så der både er plads til faglig inspiration, aktiv deltagelse og uformelt netværk:
- Netværk på tværs – vi sørger for at falde i snak og lære hinanden at kende
- DigitalLead update – vi deler nyt om initiativer, projekter og muligheder for dig som medlem
- Pitch-session – korte, skarpe pitches fra medlemsvirksomheder, der deler: deres forretning, og hvad der fylder hos dem inden for højaktuelle dagsordener.
- Keynote – inspiration og perspektiver på teknologi og digitalisering fra en global aktør
- Tapas & netværk – vi runder af med snacks, tapas, vin og sodavand, så snakken kan fortsætte i uformelle rammer
Skal du på scenen?
Vi ved, at der sidder enorme mængder viden, erfaring og spændende cases blandt vores medlemmer – og dem vil vi gerne give plads til.
Derfor inviterer vi medlemmer til at byde ind på en 3-minutters pitch fra scenen. Det er uformelt, energisk og med fokus på at dele og inspirere hinanden.
Har du lyst til at præsentere din virksomhed, og fortælle, hvad der fylder hos jer lige nu? Så skriv til din lokale regionale koordinator og hør mere om muligheden for at komme med i pitch-puljen.
Der er plads i programmet til 8 virksomhedspitches på hver lokation, så hvis der er flere der melder sig, bliver det trukket lod. Læg dit navn i puljen ved at skrive til kontaktpersonen her på siden, inden d. 19. juni for at være med i lodtrækningen.
Pris:
Gratis for medlemmer
500 kr. I no show gebyr
Program
Kl. 13.15 – 13.30 - Ankomst
Velkomst
Netværksøvelse
DigitalLead fortæller
Vi deler nyt fra DigitalLead: aktuelle initiativer, projekter og muligheder, du som medlem kan blive en del af. Det er her, du får indblik i, hvad der rører sig i økosystemet lige nu – og hvordan du kan koble dig på.
Pitch-session: tre medlemsvirksomheder deler
Tre medlemsvirksomheder går på scenen til en skarp 3-minutters pitch hver. De fortæller kort om deres forretning, og hvad der fylder hos dem inden for de højaktuelle dagsordener. Energisk, uformelt og en oplagt anledning til at spotte nye samarbejder.
Pause
Keynote v. IBM
Security in the quantum era: how it impacts security, decryption and sovereignty
Et stærkt ekspertoplæg fra IBM med perspektiver på, hvor teknologi og digitalisering er på vej hen. IBM dykker ned i kvanteteknologi – både mulighederne for innovation og betydningen for sikkerhed – og hvad det kan komme til at betyde for danske virksomheder.
Pitch-session: tre virksomheder deler
Anden runde med tre nye medlemspitches. Endnu fire perspektiver på forretning, teknologi og aktuelle udfordringer – og flere afsæt for nye relationer.
Opsamling
Vi samler trådene fra eftermiddagen, fremhæver de vigtigste pointer og peger på, hvordan du kommer videre med de muligheder og kontakter, du har fået øje på.
Tapas & netværk
Vi runder af i uformelle rammer med snacks, tapas, vin og sodavand. Her er der god tid til at fortsætte snakken, dykke dybere i en samtale fra tidligere og knytte de relationer, der kan blive til noget mere.
Kl. 16.30 – Tak for i dag