MilCert Netværket
Styrk jeres viden og kompetencer inden for militære standarder og certificeringer i det voksende militære marked.
Pris:
250,-
for medlemmer (ekskl. moms)
1.000,-
for ikke-medlemmer (ekskl. moms)
Indhold er hentet
Certificeringer, standarder, krav og test er afgørende for at få adgang til det voksende militære marked.
CenSec og FORCE Technology har derfor etableret MilCert Netværket – et netværk med fokus på militære certificeringer – en fokuseret platform, der understøtter danske virksomheders adgang til det internationale forsvarsmarked med særligt fokus på standarder, certificeringer og godkendelse af produkter.
MilCert Netværket er et praksisnært og dedikeret fagligt netværk for virksomheder, der arbejder i den danske forsvars- og sikkerhedsindustri – og for virksomheder, der ønsker at styrke deres forretningsmuligheder inden for disse sektorer.
FMI er en gennemgående samarbejdspartner i dette netværk og vil være en del af alle 4 møder i 2026.
Målgruppe
- Virksomheder i den danske forsvarsindustri, som arbejder med certificeringer, standarder og compliance
- Danske virksomheder som ønsker at styrke deres kompetencer og adgang til forsvars- og sikkerhedsmarkeder
- Kvalitets- og complianceansvarlige, projektledere, udviklere, test- og dokumentationsprofiler samt andre medarbejdere, der har en rolle i at omsætte krav til konkrete løsninger og godkendte produkter.
Vi opfordrer til, at organisationen deltager med de fagspecifikke personer, der arbejder inden for mødets konkrete tema, for at få mest muligt udbytte af netværksmøderne for hele organisationen.
Som deltager i MilCert Netværket får du:
- Adgang til målrettet kompetenceudvikling og videndeling om certificeringer, standarder, krav og test
- FMI-repræsentation på alle 4 møder
- Sparring med fagfolk
- Indsigt fra konkrete virksomhedscases
- Et stærkt fagligt fællesskab og netværk på tværs af branchen, der kan styrke relationer, samt samarbejds- og
- forretningsmuligheder
- Unikke rundvisninger i relevante testmiljøer, hvor krav og certificering møder praksis
- Større tryghed i certificeringsprocesser
- Fleksibilitet til at vælge de mødetemaer, der er mest relevante for jeres behov og fagspecifikke medarbejdere
Pris
- CenSec-medlem DKK 250,- ex moms pr. møde
- Ikke-medlem DKK 1000,- ex moms pr. møde
Indhold er hentet
Der afholdes 4 møder i MilCert Netværket i 2026:
20. januar 2026, Hørsholm
AQAP-certificering og kvalitetsstyring ved forsvarskontrakter
Mødet handler om AQAP-certificering og kvalitetsstyring i forbindelse med forsvarskontrakter. AQAP-certificering kan være et ønske eller krav, der kommer op ved kontraktforhandlinger for forsvarsprodukter. Deltagerne får indblik i hvordan certificeringen fungerer, og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) giver deres perspektiv på AQAP-certificering i kontraktsammenhæng. Der er rundvisning i testfaciliteter for EMC samt mekaniske og klimatiske test.
Tilmeld dig her.
28. april, Kongens Lyngby
Maritime og subsea systemer og komponenter
Mødet har fokus på maritime og subsea systemer og komponenter. Temaerne er CFD/fluid dynamics-simuleringer, hydrodynamiske test og optimering af brændstof. Organisationen ITTC’s arbejde med standardisering inden for CFD indgår, og der ses på minimering af energitab og fremdriftsmodstand i vand og luft. Vi berører kort materialevalg til maritime konstruktioner. Test- og specifikationsarbejdet foregår i henhold til STANAG specifikationer, NATOs aftalte fælles standardiseringsgrundlag. Der er rundvisning i testfaciliteter for skibsmodeller og skrogstrukturer i den 240 m lange slæbetank. Der er besøg ”på kommandobroen” samt i vindtunnel på adressen i Lyngby.
Tilmeld dig her.
9. september, Aarhus
Softwarecertificeringer og -kvalitet og cybersecurity, krav samt standarder
Mødet har fokus på softwarecertificeringer, softwarekvalitet og cybersecurity. For interesserede er der mulighed for at besøge testfaciliteter og høre om instrumentering til akustiske test og støjmålinger.
Tilmeld dig her.
22. oktober, Aarhus
Elektriske test - EMC, RADHAZ, HAEMP & TEMPEST
Mødets tema er elektriske test og målinger relateret til compliance eller personelsikkerhed. Det omfatter elektriske test, EMC-test, godkendelser af radioudstyr, RADHAZ-målinger på radiotransmittere samt HAEMP-test og TEMPEST-målinger. Rundvisning og introduktion til RADHAZ-test, EMC-test og måling/aflytning af kompromitterende signaler i laboratoriet i Aarhus.