Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Event

Når ESG bliver et konkurrenceparameter – også uden CSRD

Hvordan skal du som SMV arbejde med ESG i 2026? Og hvordan skaber det værdi?

9. april 2026, kl. 14:00 - 16:00

Tilmeldingsfrist

1. april 2026, kl. 23:59

Skovdyrkerne

Parallelvej 9

8680 Ry

Indhold er hentet

Klarere ESG-rammer giver nye muligheder. Samtidig er antallet af virksomheder, der skal rapportere efter CSRD, reduceret markant. 

Måske gælder det også din virksomhed?

Alligevel ser vi, at mange SMV’er vælger at arbejde videre med ESG – ikke som rapporteringsøvelse, men som et strategisk greb til at styrke forretningen. 

Det gør de, fordi banker, investorer, kunder og samarbejdspartnere i stigende grad efterspørger bedre data og indsigt i virksomheden. Samtidig oplever mange virksomheder, at medarbejdere søger mening, retning og involvering i virksomhedens udvikling.

ESG bliver dermed brugt som en strategisk ramme for forretningsudvikling og prioritering – og som et konkurrenceparameter, der både kan mærkes internt i organisationen og anvendes aktivt eksternt i markedet.

Virksomheder der har succes med frivilligt at fortsætte ESG-arbejdet, fokuserer ofte på én eller flere af disse indsatser:

  • Cirkularitet - nye forretningsmodeller opstår og eksisterende samarbejder forfines
  • En tydelig ESG-profil og kernefortælling - styrker virksomhedens position i markedet
  • Medarbejderinddragelse - bidrager til fastholdelse, rekruttering og bedre trivsel
  • Forankring af ESG i virksomhedens strategi og forretningsudvikling - så indsatsen skaber følgeskab og reel værdi
     

Med afsæt i konkrete best cases fra SMV´er viser vi, hvordan ESG-arbejde er blevet til god forretning for mange virksomheder. Vi deler relaterbare eksempler, hvor cirkulære tiltag og aktiv medarbejderinvolvering har skabt både forretningsmæssig og organisatorisk værdi.

Form på mødet – og målgruppe

ESG-rådgiverne Grethe Pihl og Julie Østergaard faciliterer samtalen mellem deltagerne og samler op på den viden og de erfaringer, der deles – og bygger bro til deltagernes egne udfordringer og muligheder.

Dine refleksioner som ESG-ansvarlig, rådgiver, leder, bestyrelsesmedlem eller direktør bidrager til en værdiskabende samtale, hvor vi fokuserer på at forankre ESG-arbejdet i mindsettet for forretningsudvikling.

Det går du hjem med

  • Et klarere billede af, hvad ESG betyder for din virksomhed i 2026 – også uden CSRD-krav
  • Inspiration til, hvilke indsatser der skaber reel forretningsværdi, og hvad du med fordel kan fokusere på hos dig
  • Konkrete eksempler fra SMV’er, der bruger ESG til at styrke konkurrencekraft, samarbejder og medarbejderengagement
  • Input til, hvordan ESG kan forankres i strategi og forretningsudvikling
  • Nye perspektiver og sparring fra andre virksomheder, der står samme sted