Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Event

Når stress rammer arbejdspladsen

Stress er et komplekst fænomen. Det opstår sjældent kun ét sted, men i samspil mellem arbejdsliv, privatliv og den enkeltes livssituation. På dette webinar får du viden om udviklingen i stress, hvor belastningen kan komme fra, og hvad arbejdspladsen kan gøre for at gribe tidligt ind og balancere imellem omsorg, drift og fælles ansvar.

Udbydes af:
28. okt. 2026,
kl. 13:30 - 14:30
Online

Pris:

Gratis

Indhold er hentet

På dette webinar sætter vi fokus på, hvordan stress påvirker arbejdspladsen. Vi kommer bl.a. ind på fakta om stress, hvor stress opstår, og hvordan ledere og medarbejdere oplever det i hverdagen.

For den enkelte har stress store menneskelige omkostninger, men den påvirker også arbejdspladsens drift, kollegernes belastning, samarbejdet og muligheden for at fastholde medarbejdere.

Der er mange ting at skulle balancere imellem. Derfor giver webinaret dig også indsigt i, konsekvenserne ved stress, hvad der virker i praksis, og hvordan man som arbejdsplads kan handle tidligt, tage samtalen og afklare mulige rammer for forebyggelse, håndtering og tilbagevenden til arbejdet.

Hør, hvad en arbejdsplads gør  

På webinaret deltager Camilla Dahl Jensen, Senior Health and Well-being Advisor hos medicinalfirmaet Lundbeck. Undervejs i webinaret vil hun dele, hvordan de hos Lundbeck arbejder med at forebygge og håndtere stress. Hun vil blandt andet fortælle, hvorfor det er vigtigt at klæde nye ledere ordentligt på til opgaven, og hvorfor usikkerhed om årsagen til en stresssygemelding ikke må stå i vejen for handling.