Opstart af virksomhed
Drømmer du om at starte egen virksomhed op? Så kan du få vejledning hos Næstved Erhverv om, hvordan du kommer godt i gang. Book et gratis vejledningsmøde!
Næstved Erhvervshus
Farimagsvej 65
4700 Næstved
Indhold er hentet
Der er mange ting, som man skal have styr på i en nystartet virksomhed og der er ingen grund til at begå de klassiske begynderfejl, hvis du kan undgå det!
Derfor er det en god idé at konsultere Næstved Erhverv i din startfase for konstruktiv sparring. Den vejledning, som du får hos Næstved Erhverv, er gratis, uvildig og fortrolig - og du er velkommen til at booke flere møder med Vivi.
Indhold er hentet
Du kan f.eks. få rådgivning om:
- Virksomhedsformer
- Forretningsmodel
- Forretningsplan
- Økonomi
- Finansiering og støttemuligheder
- Budgettering og regnskab
- Skatteregler
- Online-tilstedeværelse
- Salg og markedsføring
- Brug af sociale medier
- Rekruttering
- Samt alt det praktiske, såsom registrering af CVR-nummer og nødvendige tilladelser og certificeringer ifm. opstart.
Indhold er hentet
Vi hjælper dig i gang og videre!
Erhvervskonsulent Vivi Johansen har selv været iværksætter og ved, hvad der kræves, når man skal rulle en virksomhed i gang helt fra bunden. Hun giver dig gratis sparring på din forretningsidé, hjælper dig i gang med din forretningsplan, budget eller hvad du har brug for, giver dig gode råd og kan hjælpe dig videre til kurser, events eller gratis rådgivning hos de lokale rådgivere, som lige præcis din virksomhed kan få gavn af. Det kan også være, at du har behov for gode råd i forbindelse med ansættelse af din første medarbejder?
Bemærk at du ikke behøver et CVR-nummer for at kunne henvende dig til Næstved Erhverv og ingen henvendelser er for store eller for små.
Har du behov for at finde frem til relevante sagsbehandlere eller afdelinger i Næstved kommune, kan Vivi også hjælpe dig det rigtige sted hen.
Næstved Erhverv tilbyder ikke lange coachingforløb men du er velkommen til at booke flere møder med Vivi, hvis du har behov. Mange virksomheder vender ofte tilbage til Næstved Erhverv for vejledning på forskellige tidspunkter af virksomhedens udvikling. Vi har ansat en række Erhvervskonsulenter med forskellige fagspecialer, hvilket kan komme dig som erhvervsdrivende til gavn. Og vi udbyder løbende seminarer eller kurser målrettet førstegangs-iværksættere.