Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Åbner link i ny fane

Indhold er hentet

Programforløb

Søg tilskud til projekter, der understøtter CCUS

Gennem et rammeprogram under CO2Vision NeXt, kan du få tilskud til maskiner, udstyr og teknologier, der gør det muligt at fange, transportere, udnytte eller lagre CO2.

Ansøgningsperiode

Fra 1. nov. 2025, kl. 00:00

Til 13. jan. 2026, kl. 12:00

Pris:

Gratis

Indhold er hentet

Om puljen

Er du ejer af – eller ansat i – en virksomhed, vidensinstitution eller organisation, der arbejder med teknologier og løsninger, der reducerer, udnytter eller lagrer CO₂?

Så har du mulighed for at få 30 % i støtte gennem et rammeprogram under CO2Vision Åbner link i ny faneNeXt, hvor Green Hub Denmark administrerer en pulje på 16,4 mio. kr. til CCUS-projekter.

Støtten kan dække maskiner, udstyr eller aktiviteter, der hjælper jer med at gøre grønne idéer til konkrete løsninger.

Gennem et rammeprogram under  NeXt administrerer Green Hub Denmark en pulje på 16,4 mio. kr. til projekter, der understøtter udviklingen af CCUS i Nordjylland.

Hvad giver puljen tilskud til?

Gennem puljen kan virksomheder få støtte til projekter og aktiviteter, der gør arbejdet med CO₂-fangst, -transport, -udnyttelse og -lagring (CCUS) mere konkret.

Det kan fx være:

  • Køb af maskiner og udstyr til CO2-fangst, transport, udnyttelse og lagring.
  • Opskalering af eksisterende udstyr, fx test i større skala inden for CCUS.
  • Forundersøgelser og analyser, som afdækker mulighederne for CO₂-fangst, -transport, -udnyttelse og -lagring i jeres virksomhed.
  • Test og demonstration af løsninger, hvor I afprøver teknologien i praksis.

Hvem kan søge rammeprogrammet?

Hvis du er ejer af – eller ansat i – en virksomhed, vidensinstitution eller organisation, som direkte eller indirekte understøtter udviklingen indenfor CCUS, kan du/I nu søge erhvervsfyrtårnet CO2Visions rammeprogram. Det vil være en fordel jf. vurderingsprocessen, hvis projektet/ projektidéen involverer én eller flere kommercielle virksomheder.

Hvor meget modtages i tilskud?

De minimis-forordning giver mulighed for, at en virksomhed kan modtage støtte på op til 300.000 EUR i en periode på tre år. Deltagende virksomheder kan godt modtage flere mindre beløb, men det samlede beløb må aldrig overstige beløbsgrænsen for de minimis-støtte. Alle virksomheder, der modtager de minimis-støtte, skal udfylde og fremsende en de minimis-erklæring, inden der kan gives tilsagn om støtte.

Perioden er nu glidende og følger således ikke længere de enkelte virksomheders regnskabsår – men blot altid de foregående tre år. Det vil fx sige, at hvis en virksomhed når maks. grænsen på de 300.000 EUR i de minimis-støtte, og tilsagnsdatoen er 2. januar 2024, da kan virksomheden først få de minimis-støtte igen 2. januar 2027. Ved opgørelsen skal de minimis-støtte tildelt før 1. januar 2024 tælles med.

Med den nye forordning er der også indført et krav om registrering af de minimis-støtte i et centralt register, nationalt eller på EU-niveau. Registreringskravet indtræder dog først den 1. januar 2026. I dag findes der ikke et de minimis-register i Danmark. Implementering af registreringsforpligtelsen afventer. Metoden om indhentelse af de minimis-erklæringer skal anvendes, indtil registeret dækker en periode på tre år.

I forhold til anvendelsesområdet for den generelle de minimis-forordning er det vigtigt at bemærke, at fiskeri- og akvakultursektoren og landbrugssektoren er underlagt særskilte de minimis-regler.

Støttet af: