StartUp Club til den maritime iværksætter
I Erhvervshus Nord hjælper vi dig godt på vej og er din uvildige sparringspartner i din virksomhedsopstart. Sammen stiller vi skarpt på din maritime forretningsidé. Du har også mulighed for få ekstern rådgivning i StartUp Club.
Indhold er hentet
Går du med tanker om at starte selvstændigt?
Frederikshavn Kommune vender mod verdens 3. travleste farvand. Det betyder, at havnene i Skagen, Frederikshavn og Sæby er i rivende udvikling, og at der derfor er rig mulighed for at gøre karriere inden for den maritime sektor. Har du derfor en genial forretningsidé, som relaterer sig til det blå erhverv, så kan din forretning tage del i udviklingen—og Erhvervshus Nord kan hjælpe dig igang.
I vores iværksætterpakke er der et intromøde af én time, som er gratis. Ønsker du at gå videre, kræver det indmeldelse i enten Skagen, Frederikshavn eller Sæby Erhvervsforening. Derefter får du adgang til StartUp Club. Her får du 3 x 1,5 times vejledning hos en af vores erhvervskonsulenter samt adgang til to timers vejledning hos tre private rådgivere fx revisor, advokat, markedsføring, som står til rådighed i StartUp Club.