StartupBoost
StartupBoost investerer viden, ressourcer og kapital i entreprenører og iværksættervirksomheder i Kolding Kommune, der vil skabe god forretning.
Pris:
Gratis
Indhold er hentet
StartupBoost er en ambitiøs strategisk satsning, hvor lokale virksomheder og Foreningen Business Kolding vil sikre viden, ressourcer og kapital til ambitiøse og lovende iværksættere i Kolding Kommune.
Vi ønsker at bidrage aktivt til fundamentet for vores og de kommende generationers velstand via iværksætteri. Det gør vi i samarbejde med entreprenører og iværksættervirksomheder ved at udvikle og understøtte eksekveringen af handlingsplaner, som kan indfri deres forretningspotentiale.
StartupBoost tilbyder legat- og långivelse samt adgang til etablerede virksomheders ressourcer. Det kunne for eksempel være adgang til produktion af nul-serier eller knowhow.
I forbindelse med legat- og långivelse tilbyder vi også deltagelse i et udviklingsprogram. Udviklingsprogrammet er målrettet de bedste entreprenører og iværksættervirksomheder, der kan og vil skabe en virksomhed baseret på et dokumenteret behov.
Det er et krav, at du har CVR-nr registret i Kolding Kommune eller påtænker at flytte.