Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Event

Sundhedssektoren kalder på nye løsninger. Har du en af dem?

Få adgang til både nye løsninger og værdifuld brancheerfaring. Et Life Science-event, hvor startups og etablerede virksomheder mødes for at udveksle viden, udfordre hinanden og skabe nye samarbejder.

3. dec. 2026,
kl. 11:30 - 16:00

Tilmeldingsfrist

26. november 2026, kl. 23:55

NOVI 19 - MediPark (i kantinen)

Postgårdsvej 16

9260 Gistrup

Pris:

Gratis

Har du en startup med ambitioner om at komme ind på sundhedsmarkedet? Eller repræsenterer du en etableret SMV, der gerne vil dele erfaringer og skabe nye samarbejder?

På dette arrangement møder du både startups, etablerede virksomheder og aktører fra sundhedssektoren. Du får konkrete råd, indblik i branchens muligheder og udfordringer og mulighed for at skabe nye kontakter gennem speeddating.

Du får mulighed for at:

  • Få konkrete råd fra virksomheder med erfaring fra sundhedssektoren
  • Blive klogere på branchens krav, muligheder og faldgruber
  • Møde aktører fra sundhedssektoren, forskningsmiljøer og erhvervsfremmesystemet
  • Skabe nye kontakter og undersøge mulighederne for samarbejde gennem speeddating.

Hvem kan deltage?

Arrangementet er for startups, der vil ind på sundhedsmarkedet, og etablerede SMV'er, der ønsker at dele erfaringer, møde nye virksomheder og skabe samarbejder i sundhedssektoren.

Program

11.30-12.00

Ankomst, sandwich og netværk

12.00-12.30

Velkomst og indflyvning til dagens tema

12.30-12.50

Nordjysk virksomhed som leverandør til sundhedsvæsenet

v/ Keld Thorsen, CEO, Life Science Robotics Med afsæt i Life Science Robotics' egen rejse sætter Keld Thorsen fokus på vejen ind i sundhedsvæsenet. Få konkrete erfaringer med de valg, samarbejder og beslutninger, der har været afgørende for virksomhedens udvikling.

12.50-13.10

Fra MedTech-idé til kommerciel forretning

v/ Lars Juhl Hansen, Chief Commercial Officer, LBN Medical Ventures Lars Juhl Hansen sætter fokus på vejen fra MedTech-idé til kommerciel forretning. Få perspektiver på, hvad der skal til for at modne en idé, tiltrække investorer og bringe en løsning videre mod markedet.

13.10-13.20

Netværkspause

13.20-13.40

Erfaringer og gode råd fra medicoindustrien

v/ Poul Erik Jensen, Sales & Marketing Director, VELA Med erfaring fra medicoindustrien sætter Poul Erik fokus på de muligheder og udfordringer, virksomheder møder på markedet. Få konkrete råd om, hvad du bør være opmærksom på, når din virksomhed vil ind på markedet eller styrke sin position.

13.40-14.00

Fra ambition til næste skridt i din virksomheds udvikling

v/ Erhvervshusene Erhvervshusene sætter fokus på de muligheder, der kan understøtte virksomhedens videre udvikling. Få overblik over relevant sparring, programmer og samarbejdsmuligheder, der kan hjælpe dig med at udvikle nye løsninger og styrke forretningen inden for life science.

14.00-14.10

Netværkspause

14.10-15.40

Speeddating – mød dem, der kan hjælpe dig videre

Få mulighed for at stille spørgsmål, vende dine idéer og skabe nye kontakter gennem korte samtaler med virksomheder og aktører fra sundhedssektoren. Du kan blandt andet møde: 1. Life Science Robotics Aps 2. LBN Medical Ventures Aps 3. VELA A/S 4. Erhvervshusene i Danmark 5. Danish Life Science Cluster 6. NOVI MediPark og Life Science City 7. Netværk på tværs

15.40-16.00

Afrunding og netværk

Statsstøtte (de minimis)

Deltagelse i arrangementet har en forventet støtteværdi på maksimalt 5.000 kr. pr. CVR-nr. Det endelige beløb fastsættes efter arrangementet, hvorefter virksomheden modtager en erklæring til underskrift.

Det betyder, at værdien af din virksomheds deltagelse tæller med i den samlede de minimis-støtte, som din virksomhed kan modtage inden for en periode på tre år.

Støttet af: