Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Tilskud

Tag de første skridt mod det kinesiske marked

Få indsigt i det kinesiske marked, mød potentielle samarbejdspartnere, og undersøg mulighederne for din virksomhed gennem Innovation Camp Shanghai.

Ansøgningsperiode

Fra 22. sep. 2026, kl. 08:00

Til 23. nov. 2026, kl. 12:00

Pris:

15.000,-

ekskl. moms

Få 40.000 kr. i tilskud til at undersøge innovations- og forretningsmuligheder i Kina og skabe kontakt til potentielle samarbejdspartnere.

Vil din virksomhed undersøge mulighederne på det kinesiske marked? Gennem et målrettet forløb i Shanghai får I mulighed for at opbygge viden om markedet, møde relevante aktører og afklare potentialet for jeres virksomhed.

Som en del af forløbet deltager I i Innovation Camp Shanghai i april 2027, som tilrettelægges af Innovation Centre Denmark (ICDK) Shanghai i samarbejde med Clean.

Hvad får din virksomhed?

Din virksomhed kan få 40.000 kr. i tilskud til lønomkostninger i forbindelse med forløbet.

Tilskuddet kan bruges til arbejdstid forbundet med blandt andet:

  • markedsafdækning og forberedelse
  • identificering af relevante samarbejdspartnere og relationer
  • møder og aktiviteter i forbindelse med Innovation Camp i Shanghai
  • opfølgning på kontakter og muligheder efter forløbet.


Innovation Camp giver jer mulighed for at få større indsigt i det kinesiske marked og komme i dialog med potentielle partnere og andre relevante aktører.

Innovation Centre Denmark Shanghai tilrettelægger campen med udgangspunkt i de deltagende virksomheders behov og interesser.

Hvem kan søge?

Tilbuddet er relevant for danske SMV'er, der ønsker at undersøge konkrete innovations- og forretningsmuligheder i Kina.

For at deltage skal virksomheden:

  • være en dansk SMV med 1-249 ansatte
  • deltage i Innovation Camp Shanghai i april 2027
  • arbejde inden for et af Cleans fem fokusområder
  • gennemføre de støttede aktiviteter senest den 31. juli 2027.


Der ydes 40.000 kr. i tilskud til virksomhedens lønomkostninger. Deltagelse i Innovation Camp er obligatorisk og koster cirka 15.000 kr.

Hvordan vurderes din ansøgning?


Ansøgningerne vurderes blandt andet på:

  • potentialet for innovation og forretningsudvikling i Kina
  • sammenhængen med Cleans fokusområder
  • hvor tydeligt virksomheden har beskrevet sine mål og det forventede udbytte
  • aktivitetens strategiske betydning for virksomhedens internationale udvikling.


Sådan søger du


Ansøgningsfristen er 23. November 2026.

Du søger online og skal i forbindelse med ansøgningen vedhæfte en de minimis-erklæring.

Erklæring-om-de-minimis-DEM-VIM_ Download

Har du spørgsmål til tilbuddet eller ansøgningsprocessen, kan du kontakte Clean.

  • Innovation Camp Shanghai: April 2027
  • Seneste afslutning af aktiviteter: 31. juli 2027
  • Tilskud: 40.000 kr. til lønomkostninger

Kontakt

Joan Juul, Senior Projektleder, Tel +45 24 80 96 54, [email protected]

Sumaya Husain, Projektleder, Tel +45 27 38 35 39, [email protected]

Tilbuddet gennemføres af Clean i samarbejde med Innovation Centre Denmark Shanghai.

*De Minimis-erklæring: Aktiviteten er medfinansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og værdien er vurderet til 46.000 kr. En virksomhed i
Danmark kan modtage statsstøtte på op til 300.000 euro (ca. 2,2 mio. kr.) over tre ăr: Beløbet vil dermed blive regnet ind i din statsstøtte i 2026-27-28. Du vil derfor skulle
underskrive en De Minimis-erklæring, hvis du bliver en af de udvalgte virksomheder.

Støttet af: