Indhold er hentet
Teknologiens Mediehus: Personalisering for privacynørder
Personalisering af hjemmesider og nyhedsbreve kræver dataetiske overvejelser. Har du en hjemmeside, så placerer du cookies hos brugeren og sender du også nyhedsbreve ud, kan du overveje hvilke oplysninger om kunden, der rent faktisk er nødvendige for jeres relation og dit salg. Beder du måske også din kunde oplyse noget om sig selv om interesser?
Indhold er hentet
Sender du nyhedsbreve til dine brugere? Og har du overvejet at personalisere dem med håndplukkede artikler, måske krydret med et par kursustilbud eller jobannoncer i et geografisk område, som matcher lige netop dine abonnenters profil og lønforventning? Og vil du samtidig behandle dine brugeres data ansvarlig? Så kan du lade dig inspirere af Teknologiens Mediehus.
På Kalvebod Brygge i København bor Teknologiens Mediehus, som udgiver journalistiske artikler i papiravis, hjemmeside og nyhedsbreve om data, it, teknologi og naturvidenskab. Udviklingsdirektør Mette Rosendahl har været med til at skabe 10 nichemedier og har i dag ansvaret for, at teknik og forretning hænger sammen:
Vores mål er at være Danmarks mest datatransparente mediehus. For at det kan lykkes, er vi meget tydelige om vores transparensprincipper overfor vores brugere, ansatte og bestyrelse.
Mette Rosendahl, Udviklingsdirektør i Teknologiens Mediehus.
Indhold er hentet
Mediehuset har bygget sine egne algoritmer, hvilket betyder, at der kun arbejdes med førstepartsdata, som ikke samler data om, hvilke hjemmesider eller sociale medier, brugerne ellers besøger. Artikler og jobannoncer tilbydes læseren ud fra oplysninger, brugerne selv vælger at give og data om, hvilke artikler de før har læst på hjemmesiden. Det er altid muligt at få at vide, hvorfor brugeren får foreslået en bestemt artikel. Og det er værd at bemærke, at det er data, som brugeren til hver en tid kan vælge at opdatere eller slette:
Det betyder i praksis, at selv om du har læst fem artikler om transport og får foreslået den sjette, så kan du selv slette transport som interesse. Vi vil kun vise læseren indhold, som vi tror der er interesse for her og nu, siger Mette Rosendahl.
Undgår overflødige data
Mediehuset har fra starten været bevidste om ikke at indsamle data, som ikke bruges til noget i det redaktionelle arbejde, fx køn, fødselsdag og adresse. Og det er ikke for at være politiske korrekte, men fordi Mediehuset har den klare holdning, at denne type oplysninger er overflødige:
Vi er som alle andre nyhedssider interesserede i, at brugerne bliver så længe som muligt hos os, at de klikker rundt og læser mange artikler og kommer igen. Det gør vi ved at give dem interessant indhold. Køn er ikke vigtigt for os. Heller ikke folks adresser, da det er et digitalt produkt, vi sælger – omvendt vil vi gerne have deres postnummer, for så kan vi kan foreslå jobannoncer efter geografi.
Som så mange andre mediehuse i dag har vi en udfordring med at få fat i og holde fast i de yngre læsere, derfor arbejder vi med statistik på vores læseres alder – så vi beder om fødselsår - men det er ikke for at foreslå bestemt indhold, siger Mette Rosendahl.
Bygget til fremtiden
Mediehuset har 100.000 modtagere af nyhedsbreve inden for forskellige nicher af ingeniørfaget, og blandt læserne er der en hel særlig modtagergruppe, som har stor indflydelse på arbejdet med dataetik:
Der ér privacy worriers, blandt vores læsere. De er gode til at holde os opdaterede på hvad der sker inden for dataetik og privacy. Og så er det jo ingeniører – det ligger dybt i deres faglige DNA at finde på løsninger og det benytter vi os af, for vi er hele tiden på vej, siger Mette Rosendahl.