Vejen til 2035 – sådan gør vi velfærdsteknologi til en integreret del af hverdagen
Hvordan omsætter vi visioner til handling? Dette netværk sætter fokus på velfærdsteknologi i 2035 som en integreret del af kerneopgaven. Otte udvalgte temaer skal nu blive til mikrohandlinger og projekter. Vær med på næste netværksmøde online, når vi i fællesskab arbejder videre.
21. januar 2026, kl. 09:00 - 11:00
Indhold er hentet
Gennem faciliterede gruppeprocesser ledet af netværkets Advisory Board har vi arbejdet med, hvad der skal til for at gøre visionen konkret og realistisk. Arbejdet har taget udgangspunkt i tre centrale aktørgrupper: kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
Hver gruppe har fordybet sig i centrale temaer, der spænder fra forankring og ledelse til samskabelse og livslang læring. Diskussionerne har haft fokus på både kultur, kompetencer og strategiske valg – alt sammen med det formål at gøre teknologi meningsfuld, bæredygtig og menneskelig.
Resultatet er otte tydelige spor, der tilsammen tegner en ambitiøs og fælles vej mod 2035. De kan læses som pejlemærker – men også som invitationer til fortsat dialog og samarbejde.
Disse indsigter danner rammen for dagens program, hvor vi dykker videre ned i de centrale temaer og drøfter, hvordan vi sammen kan omsætte visionerne til handling.
Netværkets Advisory Board vil præsentere de otte temaer, som er blevet udviklet i samarbejde med deltagere på WHINN-konferencen. Alle præsentationerne vil indeholde forslag til konkrete mikrohandlinger/projekter som vi i fællesskab vil arbejde videre med til næste netværksmøde.
Program
Kl. 09.00 – 09.10 Velkomst og introduktion v/ Danish Life Science Cluster
Kort velkomst og rammesætning for dagens program og formål.
Kl. 09.10 – 09.40 Virksomheder v/ Janne Lejbølle Sonnenborg, DigiRehab & Oliver Høm Jensen, Teton.ai
– Effekt der holder: evaluering som innovationsmotor
– Samskabelse i maskinrummet
Hvordan samarbejde, testmiljøer og effektmåling skaber løsninger, der virker i praksis – og holder.
Kl. 09.40 – 10.00 Uddannelsesinstitutioner v/ Camilla Søholm, UCL & Maybritt Skak Pedersen, SOSU Nord
– Teknologiparate medarbejdere med et digitalt mindset
– Meningsfuld teknologi og livslang læring
Om uddannelsesstedernes rolle som medskabere af fremtidens velfærd – med fokus på mindset, etik og praksisnær læring.
Kl. 10.00 – 10.40 Kommuner v/ Lea Skriver, Guldborgsund Kommune, Jon Günther Pilgaard Andersen, Svendborg Kommune, Maiken Sørensen Favrskov Kommune & Maria Fornæs, Vesthimmerland Kommune
– Fra forandring til forankring: når teknologi bliver kultur
– Meningsskabelse i praksis
– Fremtidens ledelse: teknologisk tryghed og strategisk mod
– Teknologiparathed som kompetence
Hvordan kommunerne skaber teknologisk kultur, stærkt lederskab og kompetencer, der forankrer velfærdsteknologi i hverdagen.
Kl. 10.40 – 11.00 Opsamling og næste skridt
Arrangementet er er medfinansieret af den Europæiske Union og Virksomhedsudvikling Danmark.
Indhold er hentet
Målgruppe
Netværket er for medlemmer af Danish Life Science Cluster og henvender sig til private aktører, videninstitutioner og kommuner (Konsulenter, projektledere, driftsledere, områdeledere, afdelingsledere og chefer inden for social, sundhed og ældre).
Indhold er hentet
Pris
Gratis - kun for medlemmer af Danish Life Science Cluster