Virksomhedsguiden
Virksomhedsguiden er en fællesoffentlig platform med vejledning om opstart drift og udvikling af din virksomhed.
Den digitale vejviser for virksomheder
Indhold er hentet
På Virksomhedsguiden finder du et bredt udbud af digital vejledning fra offentlige myndigheder. Du får også et overblik over muligheder for bl.a. tilskud, events og kompetenceudvikling, som tilbydes i erhvervsfremmesystemet – alt sammen med det formål at gøre det så nemt som muligt at drive virksomhed i Danmark.
Vejledningen på Virksomhedsguiden tager udgangspunkt i både nye og etablerede virksomheders hverdag. Du behøver derfor kun at kigge ét sted, når du skal finde svar på spørgsmål, hvad enten det drejer sig om fx finansiering, forretningsudvikling eller markedsføring.
Indhold er hentet
Udover vejledning får du konkrete eksempler på, hvordan du kan arbejde videre med hhv. opstart, drift og udvikling af din virksomhed. Er du iværksætter, kan du fx finde hjælp til, hvordan du starter en virksomhed, og hvis du er virksomhedsejer, kan du få inspiration til, hvordan du videreudvikler din virksomhed. Vi udarbejder derudover løbende temaer, som er målrettet bestemte virksomhedsgrupper eller tager udgangspunkt i specifikke områder, fx online salg eller grøn omstilling.
Hvis du vil se, hvad der findes af muligheder for personlig hjælp og sparring i dit lokalområde, har vi også samlet de tilbud, der udbydes på tværs af den offentlige erhvervsfremmeindsats – lige fra den lokale erhvervsservice til statslige ordninger.
Indhold er hentet
Virksomhedsguiden er en fællesoffentlig platform
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for Virksomhedsguiden, der drives som en fællesoffentlig platform. Udviklingen af Virksomhedsguiden sker i tæt samarbejde med kommuner, erhvervshuse, myndigheder, virksomheder samt de projekter og programmer, der er i erhvervsfremmesystemet.
Mere end 200 myndigheder og erhvervsfremmeaktører bidrager med vejledning og tilbud på Virksomhedsguiden. Du kan få overblik over bidragsyderne i Virksomhedsguidens overblik over økosystemet for erhvervsfremme.
Få overblik over det offentlige økosystem for erhvervsfremme
Indhold er hentet
Brug af billeder på Virksomhedsguiden
Billeder på Virksomhedsguiden stammer bl.a. fra:
- Fotograf Frank Lohmann
- Fotograf Niclas Jessen
- Fotograf Jesper Voldgaard
- Colourbox.dk
- Unsplash.com
- Undraw.co.
Billederne er som udgangspunkt omfattet af ophavsret.
