Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Sparring

Virksomhedsudvikling i Bornholms Turisme - hele året og på hele øen

Ved workshops, ekspert/mentor-forløb og personligt tilrettelagte forløb med en-til-en udviklingssparring, understøttes den enkelte deltagende virksomhed i læring for at nå egne mål.

Indhold er hentet

Styrk din virksomhed og forlæng sæsonen

Projektet Bornholms Turisme – hele året og på hele øenÅbner link i ny fane læner sig op ad en vision om at gøre Bornholm til et helårsbaseret, bæredygtigt og foretrukket rejsemål med høj kvalitet og international gennemslagskraft. Det primære fokus er at få hele øen i spil om sommeren samt øge antallet af gæster i forårs-, efterårs- og vintermånederne.

Det sker gennem understøttelse af virksomhedernes behov med særligt fokus på anvendelse af digitale data
og med øje for det fælles ønske om højere omsætning og styrket indtjening samt flere ansatte.

I projektet sætter vi din virksomhed i centrum og finder de potentialer, der kan skabe længere sæsoner og øget vækst gennem udvikling af services og produkter. Måske du kan få flere udenlandske gæster, få en stærkere branding, der gør dig ekstra synlig og styrker din  konkurrenceevne.

Hvad får du ud af projektet?

Dit forløb i projektet bliver skræddersyet til din virksomheds behov.

  • Du får et personligt tilrettelagt forløb med én-til-én udviklingssparring igennem hele projektet
  • Gennem ekspertforløb får du konkret hjælpe til at udvikle udvalgte dele af din virksomhed
  • Med relevante og inspirerende workshops får du nye værktøjer til udvikling af din virksomhed

Hvem kan deltage?

Projektet henvender sig til små og mellemstore virksomheder, som har øens turister som kunder. Der er fokus på udviklingsområderne Hasle, Aakirkeby og Nexø, samt på styrkepositionerne outdoor, fødevarer, kunsthåndværk og overnatning.

Det er gratis at deltage, men det kræver engagement og cirka 100 timer fordelt over hele perioden.

Virksomheden skal udpege en kontaktperson til samarbejdet.

Der er et begrænset antal pladser.

Projektet kører frem til juli 2026.