Workshop: Energieffektive pumpestationer: reduktion af energiforbrug i spildevandssystemet på Bornholm
I regi af Fyrtårn Bornholm projektet, inviterer Bornholms Energi og Forsyning teknologileverandører, rådgivere og videnspartnere til at bidrage med løsninger, analyser og pilotprojekter, der kan sænke energiforbruget i spildevandssystemet.
Bornholms Museum
Sankt Mortens Gade 29
3700 Rønne
Pris:
Gratis
Workshop: Energieffektive pumpestationer: reduktion af energiforbrug i spildevandssystemet på Bornholm
Indhold er hentet
Vil du være med til at gentænke energitunge processer i en kritisk del af vores forsyning? Så er tilmeldingen til vores workshop på Bornholm nu åben!
I regi af Fyrtårn Bornholm projektet, inviterer Bornholms Energi og Forsyning teknologileverandører, rådgivere og videnspartnere til at bidrage med løsninger, analyser og pilotprojekter, der kan sænke energiforbruget i spildevandssystemet.
Bornholm står overfor en omfattende omstilling med færre renseanlæg og nye pumpestationer. Netop derfor er tidspunktet oplagt til at gentænke nogle af de mest energitunge processer.
Pumpestationer udgør en stor del af energiforbruget i spildevandssystemer, og Bornholms særlige terræn og infrastruktur forstærker udfordringen. Vi undersøger derfor nye tekniske, hydrauliske og driftsmæssige koncepter, der kan reducere energiforbruget markant uden at gå på kompromis med driftssikkerhed eller robusthed.
🎯 Målet med den fysiske workshop er, at vi sammen udvikler mulige løsninger, der kan gøre Bornholm til et fyrtårn for energieffektiv og fremtidssikret forsyning.
OBS: Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) kan få dækket udgifter til deltagelse i workshoppen gennem statsstøtteordningen under de minimis-forordningen. Det betyder, at SMV’er kan få støtte, så længe det samlede støttebeløb ikke overstiger de minimis-grænsen (aktuelt 300.000 kr. over tre regnskabsår).
📣 Se - eller gense! - webinaret fra d. 26/2, som folder udfordringerne ud gennem præsentationer fra udfordringsejeren selv og bliv rustet til videre deltagelse i den fysiske workshop på Bornholm.
Se webinaret HER
Deltagere er velkomne til at udfylde Canvas skabelonen og sende forslag til løsninger (dette er dog ikke et krav).
Læs udfordringsbeskrivelsen HER
Canvas sendes til:
Demet Kizil
Project Manager, Energy Cluster Denmark
[email protected]
🗓 Program d. 15. april (VALGFRI - Inspirationstur m/ site visits!)
10:30
Velkomst og introduktion
(Sted: Bornholms Museum - Sankt Mortens Gade 29, 3700 Rønne)
10:50
Baltic Energy Island & Business Center Bornholm: ErhvervsØ og EnergiØ
12:00
Frokost (Rolighedsgade 35 3700 Rønne)
13:00
Transport til Remisevej 1, Rønne
13:15
Rundvisning på pumpestationen og kort præsentation af EcoDrive projektet
14:00
Transport til Sose
(Mads Bay fortæller om transformator og erhvervsparken i bussen)
14:15
Transport til Øster Marie
14:45
Øster Marie pumpestation: Fremvisning og gennemgang af udfordring
v/ Bornholms Energi og Forsyning
15:15
Transport til Svaneke rensningsanlæg
15:30
Spildevandprojekt SYMSITES og fremvisning af pilotanlæg
16:15 (- 16:30)
Transport til Svaneke Bryghus
17:00
Fælles spisning på Svaneke Bryghus og fortælling om Bryghusets historie
19:00 (- 19:30)
Transport retur til Rønne - Tak for i dag
🗓 Program d. 16. april - Workshopdag
09:45
Ankomst og registrering
(Sted: Rolighedsgade 35, 3700 Rønne)
10:00
Velkomst og introduktion
10:10
Præsentation af udfordringer og indsigt
v/ Daniel Sereth Larsen, Bornholms Energi og Forsyning
10:40
SONFOR FLEX
v/ Michael Sørensen, Center Denmark
11:00
Sådan sænker realtidsdata eludgifter i traditionel industri
v/ Birger Baylund, Zmart Net Zero
11:20
’’ECO-Drive – Den perfekte frekvensomformer?’’
v/ Mark Christiansen, Danfoss Drives A/S
11:40
Frokost og netværk
12:20
Workshop I: Behov og muligheder
13:20
Kaffepause
13:35
Workshop II: Idégenerering, konceptudvikling
14:35
Opsamling i plenum
15:05
Næste skridt: Funding- & samarbejdsmuligheder
15:25 (– 15:30)
Afrunding og tak for i dag
Event Sprog
Dansk
Formålet med dagene er at:
✅ Skabe fælles forståelse for tekniske og forretningsmæssige behov ved Bornholms Energi & Forsyning
✅ Facilitere samarbejde og konceptudvikling mellem potentielle partnere
✅ Udvikle grundlag for konkrete innovationsprojekter med mulighed for konsortiedannelse
✅ Koble idéudviklingen til de faktiske forhold vha. (valgfri) site visits på øen, dagen før workshoppen