Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Sådan gør du din virksomhedsidé til virkelighed

Sådan gør du din virksomhedsidé til virkelighed

Indhold er hentet

Går du med en drøm om at starte virksomhed, er vejen fra idé til forretning ofte præget af en stærk motivation, men også usikkerhed. Hvilke skridt skal du tage først, for at komme rigtigt fra start og sikkert i mål? Et godt råd er at tænke din idé ud i alle hjørner og udvikle og teste den, før du tager fat på det formelle og praktiske. Så er du allerede godt på vej. 

Indhold er hentet

Overvejer du at starte din egen virksomhed, kan alene tanken føles som at stå på kanten af timetervippen. Det er spændende, men også lidt skræmmende og kræver både mod og handling.

Nogle iværksættere griber til det praktiske først og skaffer et CVR-nummer, lægger strategier og planer og lejer måske et lokale. Det er også dejligt konkret at tage fat om. Men et godt råd er at vente med det formelle og praktiske, til du er fuldstændig skarp på din motivation for at drive virksomhed, og til du har undersøgt og udviklet din idé til bunds. 

Langt størstedelen af de iværksættere, der har succes med deres virksomhed, er startet med at lave et grundigt forarbejde. Det sparer nemlig tid, penge og benspænd senere i processen. Prøv for eksempel at teste din idé af på dem, den skal gøre en forskel for. Den feedback du får, vil højst sandsynlig gøre enten din idé, dit produkt eller din service skarpere. 

Jo mere du har gennemtænkt, testet og er blevet sikker på din forretningsidé, desto større er dine chancer for at gøre din virksomhedsdrøm til virkelighed. 

Indhold er hentet

Jo mere du har gennemtænkt og testet din forretningsidé, desto større er dine chancer for at gøre den til virkelighed. 

Styrk din idé gennem udvikling og test

Indhold er hentet

Det kan være fristende at kaste sig over strategier og produktionsplaner, når man har en idé til en virksomhed. Men et godt råd er at bruge tid på at kvalificere og optimere selve kernen i din idé. Det handler om at tænke din idé ud i alle hjørner, teste den af, måske forbedre den og teste igen. Det grundig forberedende arbejde får du brug for senere, når du skal lave en forretningsplan eller pitche din idé til eventuelle samarbejdspartnere.

Indhold er hentet

Find ud af, om din virksomhed kan blive en realitet

Indhold er hentet

Måske har du stillet dig selv spørgmålet: Kan jeg mon tjene penge på min forretningsidé? Det er noget af det sværeste at svare på, for det er lidt som at kigge i krystalkuglen. Du kan dog komme svaret nærmere ved at pitche din idé over for andre og få deres feedback, ligesom det er en fordel, hvis du kan lave en forretningsmodel. Her får du nemlig en pejling af, om der er et marked for dit produkt, og om din virksomhed kan skabe værdi hos kunderne.

Sparring

Få personlig hjælp til at komme godt fra start med din virksomhed

Indhold er hentet

Der er meget at holde styr på, når man starter virksomhed, men heldigvis er der hjælp at hente i dit Erhvervshus. Vores erfarne forretningsudviklere kommer selv fra erhvervslivet, og de står klar til at hjælpe dig – helt gratis. 

Find dit virksomhedsnavn, og beskyt dit brand

Indhold er hentet

For nogle iværksættere er virksomhedsnavnet det første, de kommer på. For andre er det svært at finde netop det eller de ord, som er dækkende for ideen bag virksomheden. I begge tilfælde handler det om at finde et navn, som adskiller sig fra andre virksomhedsnavne - og det findes der både regler om og gode råd til. Tjek også om domænenavnet er ledigt, og så kan det være en fordel at beskytte dit navn, din idé og dit brand med et varemærke.

Overvej at starte virksomhed med andre

Indhold er hentet

Der kan være mange fordele ved at teame op med andre og dele såvel successerne som det svære i hverdagen. Går du med tanker om, at I skal være flere ejere i din virksomhed, er der et par lovmæssige ting, du skal have styr på, fx at selskaber skal registrere deres ejerforhold og føre ejerbog over ejerne. Det kan også være, at du ønsker at drive din virksomhed som en medarbejderejet, producentejet eller forbrugerejet virksomhed. 

Test

Hvilken iværksætterprofil er du?

Indhold er hentet

Tag testen, og bliv klogere på, hvem du er som iværksætter, og hvordan du fungerer i et team med andre.

Ofte stillede spørgsmål om at starte virksomhed