Sådan gør du din virksomhedsidé til virkelighed
Indhold er hentet
Overvejer du at starte virksomhed, kan alene tanken føles som at stå på kanten af timetervippen. Det er spændende, men også lidt skræmmende og kræver både mod og handling.
Nogle iværksættere griber til det praktiske først og skaffer et CVR-nummer, lægger strategier og planer og lejer måske et lokale. Det er også dejligt konkret at tage fat om. Men et godt råd er at vente med det formelle og praktiske, til du er fuldstændig skarp på din motivation for at drive virksomhed, og til du har undersøgt og udviklet din idé til bunds.
Langt størstedelen af de iværksættere, der har succes med deres virksomhed, er startet med at lave et grundigt forarbejde. Det sparer nemlig tid, penge og benspænd senere i processen. Prøv for eksempel at teste din idé af på dem, den skal gøre en forskel for. Den feedback du får, vil højst sandsynlig gøre enten din idé, dit produkt eller din service skarpere.
Jo mere du har gennemtænkt, testet og er blevet sikker på din forretningsidé, desto større er dine chancer for at gøre din virksomhedsdrøm til virkelighed.
Indhold er hentet
Jo mere du har gennemtænkt og testet din forretningsidé, desto større er dine chancer for at gøre den til virkelighed.

Indhold er hentet
Start med at finde ind til det, du er allermest passioneret for – det er kernen i din forretningsidé. Jeg ser tit iværksættere, der har meget fokus på det praktiske: strategi, struktur osv. Men hvis ikke virksomhedens grundidé er dybt forankret i deres passion, risikerer de at bygge noget, de ikke brænder for. Og så holder det ikke.
Maiken Juul Hansen, Iværksætterguide
Erhvervshus Midtjylland
Læs mere om, hvordan du får styr på din forretningsidé
.webp?mw=1500)
